Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale af Præstrighiim Yonng.
og i·vore Bestræbelser for at opbygge Guds
Rige paa Jorden. Vi behove at lægge
os efter Viisdom med ligesaa stor Iver og
Flid som Br. Silas Smith maatte lægge
sig efter de Jndfodtes Sprog, paa det han
kunde blive istand til at undervise dem om
sine Begreber, uden at stole paa deres
Gjengivelse ved en Andens Mund. Lige-
meget hvor meget Aand en Lærer har, der-
som hans Ord skulde oversættes af Een,
som ikke har Aanden, vilde Tilhørerne ikke
hoste noget Gavn deraf; thi Bogstavet
ihjelslaaer, men Aanden levendegjorz hvor
meget en Mand end prædiker, eller hvor
meget af den Hellig-Aand han end har,
naar han taler i et fremmed Sprog, kan
Aanden maaskee opbygges, men Tilhører-
nes Forstand vil forblive lige uoplyst. Og
dersom vi stole paa, at nogen Anden skal
frembringe Rigets skjulte Skatte, og der-
som vi hele Tiden ere afhcengige af en
Tolk, som ikke «har den Hellig-Aand, kunne
Tilljorerne ikke voxe hurtigt i Kundskab
om Sandheden.
Vi maae leve saaledes, at vor Kund-
skab og Tro kan strække sig hiinsides Jdealet,
ligemeget hvad det er, og vi maae, hver
af os, have Kundskab om den levende Gud.
De Hellige onske at vide, om deikke kunne
udfinde den levende Gud. Jo, ligesaa
hurtigt, som J ere beredte til at vide det;
men J maae holde op at dyrke Afguder
forst. Da vilde Folk, som sige, at de ere
villige til at opoffre deres Alt for Guds
Riges Sag, gjore det uden Klynk og
Klage. Da vilde de Hellige i et Distrikt,
om de opfordres til at udføre Eet eller
Andet,«·ikke beklage sig derover. Da vilde
de have Lyst til at forkaste sine Afguder,,
og vilde ikke elske og dyrke et smukt Par
Heste saa hoit, uden- de jo kunde lade dem
gaae for at frelse hele Israel. Men for
det Forste have de Jntet at offre; for det
Andet har Gud givet dem Nok, hvormed
de kunne gavne hans Rige, og for det
309
Tredie vil der med Tiden blive sagt, der-
som deres anbetroede Ting ikke ere paa
rede Haand, naar de forlanges: »Tag fra
dem, hvad de synes at have, og giv det
til dem, som ere værdige —- som kunne
anvende deres Eiendele til Guds Riges
Opbyggelse.« "Der vil blive sagt til os
Alle, hvis vi ikke retteligen bruge, hvad vi
have: »Tag det, som de synes at have,
og giv det til dem, som ville aagre med
deres Talent og vinde Mere."
Hvad enten J kunne det eller ikke,
veed jeg, at Mange iblandt dette Folk ere
meer eller mindre hengivne til Afguderi,
thi jeg seer, at den Aand tilkjendegiver sig
hver Dag, og borer om den fra næsten
alle Kanten Vi maae holde op med at
dyrke Afguder. Vi ere i Besiddelse af
Rigets Nogler, det evige Præstedomme er
given til dette Folk, og vi ere velsignede
mere end noget andet Folk, vi have Kund-
skab om. Dette Folk har Livsens Ord,
Livets og Saliggjorelsens Vei; de vide,
hvorledes de skulle frelse sig selv og alle
dem, som hænge fast ved dem. Hvad for-
dres der af Eders Haand? Er det at bede
om, at J maae blive trofaste? Det kunde
snarere synes at være modsigende og van-
ærende at være nødt til at sige til de
Sidste-Dages Hellige: »Brodre og Sostre,
lader os være trofaste.« Lader os hellere
soge at faae en Smule Viisdom fra Gud,
saa vi kunne see og forstaae vor egen
Tilstand, hvad vi opfordres til at gjore og
hvad vi ere velsignede med. J kunnelige-
saa gjerne bede for Englene, at de maatte
være trofaste, som at bede for dette Folk.
Hvis J kunde see og forstaae Tingene,
som de ere, vilde Eders Sjæl, Aand,
Kjærlighed og Liv og Alt, hvad J have
at raade over, helliges Gud og hans Værk.
Vilde man da nogensinde hore: »Du kan
ikke faae mine Heste, for jeg kan ikke und-
være dem?« Nei. Hvem bryder sig om
alle de Heste, som findes i Verden? Djæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
