Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·314
sgjore ikke. At domme efter deres Bitter-
hed og Opposition imod hverandre, deres
Ringeagk for den evangeliske Sandhed,
deres fuldstændige Forvendelse af Evange-
liets Ordinancer og deres Opscrtsighed imod
Guds udtrykkelige Villie, seer det ud som
om de, idetmindste i een Betydning af
Ordet, hverken frygte Gud eller Djævelen,
ellers vilde deres hele Vandel sikkerligen
være anderledes, end den· er. De kunne
ikke elske hverandre, ellers vilde deikke fore
Krig imod deres Brodre. Og i Tilfælde
af, at Cnighed og indbyrdes Kjærlighed
ikke findes iblandt dem, er det gndsbespot-
tende at tale oni, at de elske og frygte
Gud. ,,Hvo, som elsker Gud, skal ogsaa
elske sin Broder,« og ,,hvo, soin elsker
Gud, holder hans Befalinger." Salomon
siger med Rette: ,,Frygt Gud, og hold
hans Bud; thi dette er Menneskets hele
Pligt.« Ak, hvor lidt agter man ikke paa
denne gode, snnde Formaning! Hvor sjel-
den efterkonnner man ikke denne ,,Menne-
skets hele Pligtl« Hvor lidet frygter man
ikke Gud! Hvor sjelden og hvor lidt ad-
lydes han ikke! Istedetfor at give ,,ham
Æren," soge Menneskene kun altfor ofte
at tilegne sig den selv. Selv de meest
fremragende Personer ere langt mere til-
bøielige til at ære deres eget kjære ,,jeg,«
end at give Æren til en Anden. Der
kan ikke siges om dem, at ,,hvadenten« de
,,æde eller drikke, eller hvad« de ,,gjore, saa
gjore« de »Alt til Guds Ære.« Selv de
Geistlige, der staae som Folkets Lærere og
Veiledere, give i deres saakaldte hoie Em-
bedspligters Udforelse ikke Æren til Gud,
men de tage den selv. De faae deres
Kundskab fra deres Bøger og Collegier,
og da de ere opblæste af deres opnaaede
Fuldkommenhed, bestrcebe de sig for —
drevne af en ærgjerrig og misundelig Aand
— at lægge deres Talenter og Kundskaber for
Dagen, for at vinde Menneskenes Bifald
og Roes, og saaledes er i altfor mange’
Engelens Mission.
Tilfælde Berommelse, Ære og Selv-
ophoielse det Maal, de hige og tragte
efter, istedetfor Guds Ære. Den Tanke,
at Gud inspirerer Mænd med ,,sin Aand,«
og bruger dem som ,,Redskaber" i sin
Haand til at meddele Folket ,,sin« Viis-
dom, kan man ikke for et Øieblik nære.
En saadan Ting som Jnspiration i denne
oplyste Tidsalder, tænker man sidst paa af
Alt, da den efter deres Mening om denne
Gjenstand for lang Tid siden er bleven
,,afskaffet.« Uagtet Apostlerne erklære, at
,,Guds Mænd« fordum ,,talede, drevne
af den Hellig-Aand,« bliver Tanken om
noget Saadant nu forkastet med Foragt,
og Apostelens tydelige Ord ere fordreiede
og siges, at dermed inenes, at Bibelen
var skreven af Guds Mænd, og er en
inspireret Bog, og at der af den Grund
ikke behoves Jnspiration nu.
Atter, tilbede de selv i Virkeligheden
,,ham, som har skabt Himmelen og Jor-
den og Havet og Vandenes Kilder?« —
vi mene ikke, oin de tilbede ham paa den
rette Maade, men om de tilbede ham
overhovedet paa nogen Maade? Tilbede
de den levende og sande ud, som i den
hellige Skrift siges at være den store Ska-
ber af Alt — ,,Abrahains, Jsaaks og Ja-
eobs Gud« — ,,Eliæ Gud« — Elisæ,
Mose, Josvæ, Daniels og Jesu Gud
samt alle de hellige Propheters, Apostlers
og Helliges Gud, om hvem Skriften vid-
ner — tilbede de ,,hain?« Ak nei, de
gjore ikke. Den ,,Gud,« soin Christen-
hedens Secter sige, de tilbede, er en
Gud uden Legeme, Dele eller Lidenskaber
— en Slags Skygge af Noget — en
Slags ætherisk, indbildt Guddom, som
hverken kan bevæge sig, handle, nei ikke
’ engang existere — et ubeskrevet ,,Væsen,«
(om den Sprogfeil tillades) som ikke har·
nogenslags Form eller Substants — et
Væsen, so1n hverken kan nærme sig os,
eller hvem vi kunne nærme os til-— hver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
