Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
græde, uden at gjøre deres Tro mere stærk,
og give deres Lidelser Opoffrelsens Glorie?
Vi ined vore Bibler, vore Kirker,
vort Eenkonesystem, vor Opdragelse, vort
hellige Familieliv, burde have vidst bedre,
end at anbetroe Udryddelsen af en Sect,
selv om dens Tro indskjcerpede Oprør, til
saadanne Mænd som General Harney og
Oberst Johnstonz og Prasident Bucha-
nan burde have vidst, hvad han skulde
gjøre i et saadant Tilfælde. Hans Freds-
commissærer og Gouverneur burde have
forsøgt «3irkningerne af Tillid og Forso-
ning inden vore Bajonetter blinkede i
Klippebjergenes Passer, og hans forma-
nende Proclamation burde gaaet iforveien
for den commanderende Generals truende
Breve. Vi staae paa en fordeelagtigere
Grund, idet vi have høiere Kundskab, re-
nere Tro, og anerkjendt Magt. Vi kunne
have Raad til at være taalmodige og
barmhjertige. J al Fald seer Verden hen
til os nu for et saadant Exempel af poli-
tisk Viisdom, som faa Folk, nu for Ti-
den, forventes at lægge for Dagen. Vore
Efterkommere maae ikke nødes til at an-
erkjende med Skam, at vor Ubetænksorn-
hed eller Uvidenhed eller Jntollerance
drev en heel Stats Befolkning fra Huus
og Hjem, for at søgeiReligionsfrihed og
sammes Udovelse, fjernt fra Leietropper,
paa et andet Sted af Continentet, hvor-
hen vort Herredomme sandsynligviis aldrig
vilde strække sig.
(Fra ,,New York Times-« den 14de Juni.)
Gouverneur Cuniming synes at have
behandlet ,,8.)Jtorinonerne« venligen, men
med en god Deel Frimodighed og Fast-«
hed. Hans Tone var meget forskjellig fra
den, som brugtes af Oberst Johnston i
hans Underhandlinger i Spidsen af Ar-
meen, 7— idet den var fuld af Agtelse og
Forsoning, og altsaa bedre skikket til at
vinde Mormonernes Tillid og Bifald. J
Uddrag af de amer. Aviser angaaende lltah.
Virkeligheden synes den hele militaire Be-
vægelse imod dem at have været en Vom-
mert og ikke at have udrettet Noget. Maa-
skee at den militaire Udrustning kan have
havt nogen Indvirkning paa Brigham
Young, og at han, uden den, vilde have
vægret sig indtil det Yderste at overgive
sin Myndighed som Gouverneur. Men
man burde heller ikke lade af Syne, at
Young fra først af erklærede sig villig at
give Plads for Gouverneur Cumming,
at modtage ham i Staden, at behandle
ham som en Gentleman, og at overdrage
ham den udøvende Magt, forudsat han
vilde komnie uden Tropper. Og dette
er nøiagtigt, hvad han tilsidst gjorde.
Havde Præsident Buchanan begyndt ssine
Operationer ved at sende Gouverneuren
alene, eller ved at sende sinlatterlige Freds-
committee, og ikke talt noget oni en Arniee
indtil disse Bestræbelser havde viist sig
frugteslose, er der ingen Tvivl om, at
han vilde have opnaaet det sanime Resul-
tat og sparet en 10 til 12 Millioner
Dollars for de Forenede Staters Stat-
kammer.
Bladct Washjnglon Unjon siger i
servil Aand, at den fredelige Udjævning
af Mormonkrigen ,,skyldes ene og al-
ene Prcesidentens og Cabinettets
Energi.« Dette skal være Roes, nien
det lyder snarere liig Satire. Det er ikke
let at see, hvad Præsidentens eller Cabi-
nettets Energi har havt at gjøre med den
hele Affaire overhovedet. Den er bleven
iværksat af en frivillig Diplomat. Oberst
Thomas L. Kane er Manden, der bevir-
kede Adgang til Saltsostaden for Gouver-
neur Cumming, og gav Anledning til
Territoriets Underkastelse under Negjerin-
gen. Præsidentens Armee var i en 100
Miles Afstand fra Stedet og hans Freds-
commissairer tilbageholdtes i Kansas af de
opsvulmende Floder. The Unjon vil finde
det vanskeligt at fabrikere nogen stor Hæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
