Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 Børn ere en
for den Retfærdige. Jo flere de havde
jo lykkeligere ansaaes de for at være, ifølge
Davids Bemærkninger: »Som «Pi1c i den
Vældiges Haand, saa ere de unge Søn-
ner. Salig er den Mand, som haver
fyldt sit Kogger af dem.«
Dersom Ovenstaaende er sandt, hvor
udartet er ikke Menneskeslægten, naar man
seer hen til den letsindige Tale, den ryg-
geslose Omgang mellem Kjønnene, den
gruelige Mængde af Fødsler i Dølgsmaal
og Barnemord, og Forældres haarde Med-
fart med deres Afkom, som hersker overalt.
At Børn ere en Velsignelse var ikke
en Anskuelse, som var særegen for David.
Vende vi os til Fortidens Historie, finde
vi, at Guds Hensigt med Kjonnenes For-
ening var Formerelsez og at, medens det
paa den ene Side var en Kilde til stor
Trøst og Hygge for de Retfærdige at have
Børn, var det paa den anden Side en
Kilde til Kummer og Bedrøvelse for dem,
som ingen havde.
Det første store Bud, som gaves vore
store Stamfædre, var: »Vorder frugtbare
og mangfoldige, og opfylder Jorden, og
gjører den Eder underdanig.« 1 Moseb.
1, 28. Det er overflødigt at sige, at de
udførte det givne Bud og bleve velsignede
med Livsfrugt. Det er ogsaa klart, at de
underviste deres Børn og deres Sæd efter
dem om Forplantningens r e n e Grund-
sætninger og Hensigter. Det er ogsaa
vist, at saa længe som Forplantnings-
prineipet ndøvedes i Retfærdighed —— eller
overeensstemmende med Guds Lov —- var
det en særegen Velsignelse for Mennesket;
men i modsat Fald, eller misbrugt, var
det en Kilde til Elendighed, Sygdom og
Død. Som Beviis paa førstnævnte Paa-
stand anføre vi Historien om Noa, Abra-
ham, Isaak og Jacob, som vare Fuld-
komne i deres Generationerz og som Exem-
pel paa det Sidstnævnte henvise til Ca-
naaniterne, Sodomiterne og mange andre,
Velsignelse
som, paa Grund af deres Udartelse, bleve
udryddede af Jorden.
I det 11te Capitel af 1ste Mosebog
læse vi, at Sarai, Abrahams Hustru, var
ufrugtbar og havde ingen Børn. Istedet-
for at dette var en Kilde til Glæde for
hende, ligesom det nu vilde vcere for mange
af hendes Kjøn, finde vi, at det var en
Kilde til bestandig Kunimer, der var saa
stor, at hun overtalte sin Mand til at tage
Hagar, hendes Tjenesteqvinde, til Hustru,
haabende derved at erholde Børn. (1 Moseb.
16.) Vi have ingen Aarsag til at be-
tvivle, uden jo Sara fuldkommen forstod
sin Mands Værd, idet hun vidste, at han
var en for«Gud velbehagelig Tjener, og
hun ønskede derfor, (ligesom andre ædle
Qvinder) at hendes Mands Værd ikke
skulde forglemmes, men at hans Sæd
skulde vedblive — paa det hans Navn
kunde holdes i agtværdig Erindring paa
Jorden i kommende Slægter. Efter at
Sarai havde handlet saa ædelt, finde vi,
at Herren udtrykker sin Tilfredshed med
dem og deres Handlemaade, og det endog
saameget, at han nedlod sig til at besøge
dem, samtale med dem, og give dem mange
Raad og love dem mange Velsignelser,
hvoriblandt følgende: »Dit Navn skal ikke
ydermere kaldes Abram, men dit Navn
skal være Abraham (d. e. Manges Fa-
der); thi jeg haver gjort Dig til mange
Nationers Fader. Og jeg vil gjøre Dig
saare meget frugtbar, og gjøre Dig til Na-
tioner, og Konger skulle udkomme af Dig-
Og jeg vil oprette min Pagt imellem mig
og imellem Dig, og imellem din Afkom
efter Dig, i deres Slægter, til en evig
Pagt; til at være Dig til en Gud, og
din Afkom efter Dig.« »AngaaendeSarai,
din Hustru, Du skal ikke kalde hendes Navn
Sarai; thi Sara (d. e. Fyrstinde) skal
være hendes Navn. Og jeg vil velsigne
hende, og af hende vil jeg ogsaa give Dig
en Sonz og jeg vil velsigne hende, og hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
