Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
ere deres Fædre.« Udentvivl følte Jacob
dette i fuldt Maal, da han beskuede sine
Sonner og Sønners Sønner. Han følte
sig udentvivl velsignet og hædret af Gud,
naar han i den prophetiske Aand saae de-
res kommende Storhed.
Hvor ophøiede i Stilling vare ikke
Abraham, Jsaak, Jacob og deres Efter-
kominere — Mænd, som ofte talede med
Gud Ansigt til Ansigt, modtoge hyppigt
Aabenbaringer fra ham, angaaende dem
selv og deres Familier! Mænd, som kunde
stue Fortiden og Samtiden og med Sik-
kerhed see hen til Fremtiden! Mænd, som
vare istand til at forudsige deres Børns
Stilling og hvad der skulde vederfares dem
indtil de sidste Tider. De vare ikke uvi-
dende, angaaende Guds Hensigter. De
forstode fuldkommen, at det Væsen, de
tilbade, havde et vigtigt Værk at udføre
paa Jorden, og at der vilde kræves Tid
til dets Udførelse. Og de havde den faste
Overbeviisning, at hvor fjern den Pe-
riode end monne være, og hvor langt de
end monne blive adskilte fra deres Børn,
vilde den Tid dog komme, naar Fædrenes
Hjerter skulde vendes til Børnene, og Bør-
nenes Hjerter til deres Fædre; og at Jor-
den, ifølge Forjættelsen, skulde blive deres
evige Eiendom.
Vi see ogsaa, at hellere end en god
Mand i gamle Jsrael skulde faae sit Navn
og sin Slægt udslettet ved Døden, maatte
hans Broder eller nærmeste Slægtning
handle som Stedfortræder for ham og op-
reise ham Afkom. 5 Moseb. 25, 5.
Enhver retfærdig Mand vil føle det
som sin Pligt, ligesom sine store Forgjæn-»
gere, efter Guds Lov at opfylde det førstef
store Bud, ,,at foroges og opfylde Jor-
-den;« men de Onde foragte dette Bud,
og leve saaledes, at de odelaeggeLiv istedet-
for at formere dem. Gud selv er uforan-
derlig, ligesaa hans Love; derfor sømmer
det de Hellige at leve saaledes, atde kunne
Børn ere en Velsignelse
være værdige til at nyde Fædrenes Vel-
signelser, vidende, at Børn ere en Arv
fra Gud.
Salomon-siger, at ,,den, som van-
drer frem i sin Fuldkommenhed, er ret-
færdig; salige ere hans Børn efter ham.«
Dette har ofte været Tilfældet, og vilde
erfares endnu mere, dersom Menneskene
vare retfærdigere. Men saa længe som
Menneskene krænke Guds Love, hvilke og-
saa ere Naturens Love, maae deres Børn
arve deres Onder. Hvor nødvendigt er
det ikke derfor, at Menneskene skulde om-
vende sig, og søge at lære at kjende Guds ,
Villie angaaende dem. Thi undtagen nian
fuldstændigen forstaaer sine egne Pligter,
er man ikke istand til at følge Salomons
Raad, der er saa væsentlig for en Fami-
lies Fred og Lyksalighed: ,,Opdrag den
Unge paa den Vei, han skal vandre, og
naar han bliver ældre, skal han ikke afvige
derfra.« Dersom Menneskene virkeligen
vandrede sretstaffent for Gud, vilde ,deres
Børn i Regelen følge deres Exempel. Men
dette er desværre ikke Tilfældet. Mange
vandre i Hoer, Drukkenskab, Tyveri, Or-
kesløshed osv.,- føre en ryggeslos og letsin-
dig Tale og Levnet, bespotte Alt, hvad
der er helligt og reent; og naar saadanne
Mennesker avle og opdrage Børn; blive
disse i de fleste Tilfælde liig deres For-
ældre. Disse Onder, istedetfor at aftage,
tiltage sædvanlig i Familierne, og Offrene
for den slette Opdragelse ende ofte deres
Dage i Fængsler, Tugthuse og Slave-
rier. Underviisning, Lærdom og Forma-
ning er ikke nok til de Unges Opdragelse.
Om saa var, vilde mange være meget
bedre end de ere. Men Erfaring lærer
os, at Exempel maa forenes med Under-
viisning, dersom Børn skulle opdrages
rigtigen. Hvor ofte finde vi ikke, at For-
ældre tugte deres Børn, fordi disse følge
de Exempler, de selv have sat dem. For
at kunne regjere en Familie retteligen, maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
