Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Retten at dommefor sig selv.
gjorte Jnstitutioners Slaphed, og ville
med Glæde boie deres egen.Villie og un-
derkaste deres ,,egen Dommekraft« for hans
overlegne Viisdom og retfærdige Love.
Men den store Vanskelighed for Mange
er at anerkjende den Almaegtiges Tjenere
paa Jorden. Det er mange Gange ble-
vet viist, at Gud ufravigeligt meddeler sin
Villie til sine Børn ved udvalgte Mænd
— Mænd, begavede rned guddommelig
Fuldmagt til at aabenbare hans Villie
for deres Medmennesker —- ordinerede til
det hellige Præstedomme. De ere og have
altid været liig andre Mennesker i deres
Udseende, og underkastede de samme Svag-
heder og Skrobeligheder, men de have en
Kundstab om himmelske Ting, som langt
overgaaer alle Andres paa Jorden. De
tilbyde ikke Verden deres Meninger og
Grandskninger, men tale med Myndighed
Evighedens Sandheder. De lade ikke dem
i Tvivl og Uvished, som annamme deres
Lærdomme, nien ved Forjættelser om Vel-
signelser, som alene Gud kan give, give
de de Troende Leilighed til at prøve deres
Hvervs Guddominelighed. Den menneske-
lige Dommekraft kan feile, men guddom-
melig Viisdom er nfeilbarlig. Hvor langt
bedre er det altsaa ikke at blive veiledt af
Guds Viisdom, end af vor egen sirobelige
Aands ustadige Domniekraftt
Men forend vi fornuftigviis kunne
underkaste os andre Mennesker i Sager,
der vedkomme vor Saliggjorelfe, maae vi
være overbeviste om deres guddommelige
Myndighed til at veilede os. Lad det
Factum eengang blive grundfæstet i vort
Sind, at visse Mænd virkelig holde Guds
Præstedømme, saa ville vi, dersom vi ere
bestandige, nied hjertelig Glæde i alle
Ting underkaste os deres skarpere Dømme-
kraft og storre Forstand.
Titnsinder af de Sidste-Dages-Hellige
have annammet et ufeilbarligt og urokke-
ligt Vidnesbyrd fras Gud om, at deres
371
Ledere, Jsraels Ældster, ere kaldede af
Gud til at staae mellem ham og Folket.
,,Omvender Eder,« sagde Herrens Tje-
nere, ,,og lader Eder dobe til Syndernes
Forladelse; og ved Hænders Paalceggelse
skulle J faae den HelligsAands Gave. I
skulle fole en Forvisning fra Gud om, at
J ere tilgivne, og den HelligsAand skal
give Eder Lys og Glæde i en Grad, som
J aldrig have kjendt for, og formedelst
mange Tilkjendegivelser af Guds Kraft
skulle J vide, at J have annammet Sand-
heden.«
Alle, som i Oprigtighed have efter-
kommet disse Ting, have erholdt de lo-
vede Velsignelser, og nian hører dem op-
løfte sin Rost offentligt og privat, forkyn-
dende deres Naboer og Venner, at Gud
endnu engang har gjengivet det hellige
Præstedømme.
Hvilken Glæde og Trøst bringer ikke
dette til de Sjæle,« som elske Sandhed og søge
efter Retfærdighed! O, priser Herren sor
hans Godhed, at han sendte sine Tjenere
til at lede sit Folk, til at undervise dein i
den store Livsvidenskab og til at berede
dem til«at være i hans Nærværelse i en
forherliget Verden af fuldkommengjorte
Fornuftvæsener !
Men paa samme Tid de Hellige an-
erkjende Præstedømmets Ret til at vei-
lede dem, handle de undertiden som oni
deres ,,egen Dømmekraft« var tilstrækkelig
uden Guds Raad ved hans Tjenere. Tra-
dition hænger endnu ved dem, og den
Følelse, som af Verden kaldes ,,Uafhæn-
gighed« opdukker af og til i deres Hjerter
—— zaeg vil gjore som jeg vil.«
Nuvel, uagtet det hellige Præste-
domme ikke vil paatvinge Nogen Evange-
liets Prineiper, eller nøde Nogen til at
niodtage deres Raad, er dog en noiagtig
Efterlevelse as deres Formaninger i enhver
Henseende ikkedestomindre nødvendig. At
annamme deres Raad i een Ting og for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
