Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Retten at dømme for sig selv.
Gange fundet Sted, og det lidende Ansigt
og nedslagne Blik har baaret Vidnesbyrd
om hendes Sorg og Ulykke.
En ung Mand og Qvinde i Kirken
ønsker at sammenknyttes i Ægteskabets
Baand. Jmod Raad handle de efter de-
res egne Følelser. For Pengene, som ere
anvendte til at sætte Bo med, knnde een
af dem eller maaskee begge have emigreret
til Zionz men nu ere de forbrugte. Fa-
miliens Antal, Fornødenheder og Bekym-
ringer tiltage, og Aar efter Aar, fulde af
Uro og Længsel, rulle hen, uden at den
mindste Udsigt til Udfrielse fra Babylon
tilbhdes deres sorgbetyngede Hjerter. Eller
i et andet Tilfælde erfare de efter nogle
faa Ugers eller Maaneders Samliv med
hinanden, at de ikke passe sammen; Uenig-
hed paafølger, bittre Ord vexles, og Born
fødes med Spiren til Opscetsighed nedlagt
i dem og voxe op med en Tilbøielighed hos
dem at handle som deres Forældre, be-
stemte paa at ville have deres ,,egcn«
Villie.
Dersom de Hellige onske at fole sig
lykkelige, velsignede og sikkre, maae de vcrre
de retnicesfigeAnthoriteter fuldkommen un-
derdanige. Lad Hnstruen blive veiledt af
sin Mand; lad begge blive veiledte af
Sandhedens Aand, og være lydige mod
Præstedommetz og lad enhver Mand, paa
hvem Præstedoenmet er lagt, vise sin Præ-
sident ubetinget Lydighed.
Qvinden har Ret til at »dømme for
sig selvz« men naar hiin slutter Ægteska-
bets Pagt, overgiver hun sig ved sin egen
frie Villie og sit eget frie Valg til sin
Mands Veiledning, og bliver forpligtet til·
at underkaste sig hans·«Villie. Ligeledes
have vi, naar vi hore Evangeliet, Ret til
at dømme og shandle for os selv; men
naar vi adlyde det, overgive vi os frivil-
ligt til Guds Regjering, og ved den høi-
tidelige Pagt i Daabens Vande blive vi
373
pligtige til at modtage og lade os lede af
hans Tjeneres Raad.
,,Men,« siger Een, ,,er det ikke mu-
ligt for Præstedonnnet at tage feil, lige-
saa vel som for andre Mennesker?« Jo,
det er muligt for alle Mennesker at feile
og bryde Guds Love; men saalænge Guds
Hellige gjøre Ret og ønske at tilegne sig
Retfærdighed, vil han aldrig tillade, at de
blive førte vild. Endskjøndt hans Tjenere,
formedelst deres Svaghed, kunde gjore for-
keert, vil Gud aldrig tillade dem at fore
de sietfcerdige til Fordærvelse. Dersom de
Hellige holde Gnds Love, ville deres Le-
dere være tilskyndede til at give dem rig-
tige Jnstructioner og Raad, som ville
være til deres Gavn; thi Gud vil bruge
dem som sine Redskaber, og controllere de–
res Tanker og Ord efter eget Behag.
,,Men skulle vi beflitte os paa blind
Lydighed ?« kunne Nogle spørge. Ingen-
lunde. J »Morn1onisnien« skulde der ikke
være nogen Slags Vlindhed —- de sande
Guds Hellige vandre i Lyset; deres. Øine
ere blevne opladtez det er deres Privile-
gium at see Veien, eftersom de vandre
frem paa Saliggforelsens Bane. Dersom
de Hellige soge Raad med den Beslutning
at adlyde Herrens Villie fremfor sin egen,
vil Sandhedens Aand bære Vidnesbyrd i
deres Hjerter om, at Raadet, de modtage,
cc fkci Gud, og vil give dem Lys tit at
see, at det er til deres Vel. Med Guds
Befalinger kommer til den beredvillige Sjæl
tillige en hellig Indflydelse, som giverLys
til at forstaae og Kraft til at adlyde.
Mørke er hos de Opsætsige, Blindhed hos
dem, der ønske at gaae deres egen Vei.
,,Mormonismen« tvinger Ingen; dens
Aand er liberal; dens Jnstitutioner ere
frie; dens Præstedomme er en retfærdig
Dommer mod Enhver, der henvender sig
til det; den hverken lænker Aanden, eller
lader den vanke omkring i Forvirringens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
