Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Redakiionens Bemærkninger. 121
striden kræver, være færdige til med Kraft, Noiagtighed og Flid at udføre den Deel
af Herrens Gjerning, som bliver dem paalagt. De Hellige maae ogsaa staae op,
fulde af Tro, Aand og gode Gjerninger, og begynde det nye Aars Morgen med Biens—
Flid og Udholdenhed. Dersom dette bliver gjort —- dersom Alle ville tage fat paa
Værket med et oprigtigt Hjerte, med en urokkelig Villie og med den practiste Troes
fulde Virksomhed, — tør vi uden Frygt forudsige, at Velsignelser i et større Maal
ville tilslyde de Hellige, og at en rigelig Høst vil krone deres Arbeide i 1859. Da
vil den festlige Høitid ved Aarets Ende blive helliget ved Himmelens Bifald, og sor-
sødet ved Bevidstheden om, vel at have udført sine Pligter.
Om Emigratipnen. Ifølge senere modtagne Efterretninger fra Præsidents
stabet i Liverpool kommer Emigrationen til at afgaae fra Kjøbenhavn midt i April
Maaned. Alle Penge, som skulle sendes forud til Jndkjob af Vogne, Oxer, Haand-
karrer, osv., tilligemed 10 Rdlr. i Haandpenge for hver Emigrant, som er over1 Aar,
maae være indsendte til »Stjernens« Contoir inden den 1ste Marts. Begge
Emigrationer ville afgaae paa eengang; og de as de Hellige, som ikke kunne blive
særdige iAar, kunne berede sig til næste Aar, saa de ikke behøve at lide Tab
ved at emigrere, førend de kunne gjøre det i god Orden.
Guldets Virkning.
(Fra ,,New Yokic Hekald««).
Det synes virkeligen, som om eet as
Hovedmidlerne i Forsynets Haand til at
faae øde Landstrækninger befolkede, er Op-
dagelsen af Guld. Det var Beretningen,
som Columbus’s Venner bragte om de
fabelagtige Rigdomme i de nye Lande
hiinsides Oceanet, som vakte Spaniernes,
Portugisernes, Franskmændenes, Hollæn-
dernes og Englændernes Begjærlighed og
Foretagelsesaand, og bragte dem til tidligt
at colonisere det amerikanske Fastland. De
guld- og sølvladte Skibe, som udlossede
deres rige Ladninger i begge Kongerigerne
Castilliens Havne, vare ligesaa mange
talende Beviser paa den nye Verdens Rig-
dom, og ansporede Menneskene i de Dage
over hele Europa at emigrere til disse af
Naturen faa riigt udstyrede Lande.
Efterat de atlantiste Staters Befolks
ning havde naaet det Punkt, at de kunde
undvære Jndforsel fra fremmede Lande, sik-
man Calisornien afstaaet fra Mexiko, og
derefter —- fom for at lede Udvandrings·
strømmen didhen og faae Landstræknin-
gerne ved det stille Ocean befolkede — skeer-
den vidunderlige Opdagelse, at Floderne,
som udspringe fra Sjerra Nevada Bjer–
gene og løbe ud i det store Ocean, have
gylden Sand, og at hele den Region er
sabelagtig riig paa Gulderts. Det er blot
ti Aar siden denne Opdagelse fandt Sted,
og nu ere hine Tragter, som tidligere kun
tjente som Græsgange for nogle omstrei–
sende Vildes Hjorder, bedækkede med Avls·
gaarde, Landsbyer, Byer og Stceder, og
beboede af et stort og velhavende Folk.
Længere ude i det stille Ocean, henne-
ved Antipoderne, ligger det store Fastlands
Australicn — et Sted, hvortil England,
sindtil den Tid Guldopdagelserne i Caliss—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
