Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Joseph Smiths Levn·etslob.
Ioseph Smiths Levnetslob.
Mai 1838.
Han fortalte derfor Mrs. Jackson, at
han havde havt en Aabenbaring fra Gud om,
at hendes Mand var dod, osv. og at kun
maatte samtykke i at agte ham, ellers vilde
hun aldrig blive lykkelig; thi han havde
seet hendes fremtidige Tilstand, og bad
hende erindre, at hvo, som han velsignet,
skulde vorde velsignet, og at hvo, som han
forbaudede, skulde vorde forbandet, for om
muligt derved at indgive hende den Tro,
at han havde Magt til at gjore hende evigt
ulykkelig, hvis hun ikke vilde indgaae paa
hans Forlangende, osv. Som Folgeheraf
kom de overeens om, at de snart skulde
gifte fig; men til Lykke eller Ulykke for
begge Parter — for Bryllupsdagen op-
randt, see! da ankom til vor Helts store
Forbauselse Miss. Jackfons Mand, som
naturligviis ophævede den afsluttedeContraet.
Den gamle Lyon indsaae paa denne
Tid, om ikke for, meget godt, at den Gud,
som gav ham disse »Aabenbaringer, hvis
han forresten havde faaet nogen Aabenba-
ring, var hverken mere eller mindre end
Djævelen, og for at besmykke sin Brode,
kastede han hele Skylden over paa ham,
for at han, ved at udstjelde det Væsen,
med hvem han tidligere havde været faa
god en Ven, og som havde raadet ham i
fordums Dage, maaskee kunde hjælpe sig
ud af den Knive, hvori han selv havde
bragt sig. Men det var desværre for silde
for ham.
Da Vidnesbyrdene vare endte, blot-
tedes Dietfcerdighedens Svar-d, der faldt
paa den Anklagede som en Svobe med ti-
tusinde Sncerte, ssvunget af Prafident
Rigdon og George M. Hinkle, inspirerede
af Retfærdighedens Aand, ledsaget af en
Veltalenhedsstrom, der gjennemborede Fo-
lelferne, som ligesaa mange Skorpioners
(Fortsat fra Side 143.)
Stik, hvilket tjente til at udsone for be-
gaaet Synd. Der var ingen Følelser-,
uden de jo bleve søgte efter, intet Saar,
uden det undersøgtes, og ingen Undskyld-
ning fremført, uden den paa det Noiag-
tigste droftedes. ·
Da Retfærdigheden ophorte at tale,
traadte Barmhjertigheden frem, der inspis
rerede Proesident Smith og George W.
Harris, som med Veltalenhed, med dyb-—
sindig og grundet Eftertanke, og med stor
Mildhed, talte til Gunst for den Anklas
gedez men efterat Barmhjertigheden til-
syneladende havde kjæmpet til det Yderste
mod Retfærdigheden, fik sidftncevnte Over-
magten, og tog Talerens Aand i fuld Be-
siddelse, og udslyngede de skarpe Pile mod
den gamle Mand, ligesom Orkanens Ra-
sen paa Bjergtoppene, og var ifærd med
at drive den gamle Mand udenfor Barm-
hjertighedens Omraadez men alligevel
gjorde Barmhjertigheden Fordring paa Of-
feret, og frelste ham i Kirken.
Lykkelige ere de, hvis Synder, lige-
som denne Mands, gaae foran dem til
Doms, faa at de kunne omvende sig og
blive frelste i Guds Rige.
Raadet vedtog, at eftersom denne
Mand havde bekjendt sine Synder og an-
raabt om Tilgivelse og lovet at vandre ret
for Herr-en i Fremtiden og saa vidt hans
Kræfter strakte sig, gjøre Alt, hvad Herren
skulde fordre af ham, skulde han aflevere
sit Kaldsbrev som Hoiproest og staae som
et Medlem i Kirken, som Følge af hans
Udygtighed til at cere et saadant Kald, osv.
G. W. Robinson.
Søndagen den 29de tilbragte jeg meest
i de Helliges Forsamling, og forkyndte Lis-
vets Ord. .
Mandagen den 30te var det første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
