Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 Blandinger.
de Studerende i Rom at vare enige i Handlingens Øieblik og endog Skolebornene i.
de italienstsosterrigske Besiddelser have negtet at lære Tydsk. Man kan af alle Ting
flutte sig til, at denne Bevægelse ikke skriver sig fra nogle faa Bruushoveder, men er
Udgaaet fra det ganske Folk; eller som Kong Victor Emanuel udtrykker sigi sin Thron-
tale ved Kamrenes Aabning: »et Smertensstkig høres over hele Jtalien.« — Frankrig
havde ved Begyndelsen af indevoerende Aar 33 færdige Skruelinieskibe, (hvoraf 28 ere
lobne af Stabelen siden 1852) 6 ere under Bygning, og i Toulon armeres for Nar-
vcerende 52 Skibe. J Marseille oprettes 35 nye Krigsmagaziner, og i Byens Havn
ligge 40 Skibe, som ere leiede alene til Depoter; Feltbageriets Vogne ere indrettede
til at levere 35,000 Rationer Brød om Dagen, og de militaireAuthoriteter vente paa
en Leverance af 12 Millioner Patroner. Kanonstoberierne have allerede leveret 650
Kanoner, en uhyre Masse Heste og Muulasler ere blevne opkjobte, 150,000 congrevske
Raketter ere afsendte til Marseille, og endelig ere 8,000 algierske Tropper afgaaede til·
Lyon, for at forstærke Armeen der. Den 1ste Juni vil Frankrig have 682,000 Mand
paa Benene, hvoraf 497,000 marschfcerdige. — Østerrigs Jnfanteristyrke udgjør paa
Krigsfod 519,000 Mand, dets Cavalleri 71,000 Mand med 61,000 Heste, dets Ar-
tilleri 55,000 Mand, 30,000 Heste og 1152 Kanoner, og Jugenieurtropperne og Pios
nererne 21,000 Mand med 3,600 Heste, ialt 666,000 Mand, 94,600 Hefte og 1152
Kanoner. — Sardiniens Armee iFredstid er 48,000 Mand, hvoraf 30,000 Mand
Infanteri, 5,000 Mand Cavalleri, 4,000 Mand Artilleki, 1,000 Jngenieurtropper,
Reften hører til Trosset, samt henved 8,000 Heste. J Aaret 1848 viste imidlertid
Sardinien, at det kunde reise en Armee paa henved 100,000 Mand. — England
havde ved Begyndelsen af dette Aar 37 Slruelinieskibe, (hvoraf 20 ere lobne af Sta-
belen siden 1852) og 12 ere under Bygning tilligemed 15 andre Skrueskibe. I det
Hele har England 523 Krigsskibe, hvoraf 167 Kanonbaade. JTjeneste ere 176 Skibe,
hvilke ere fordeelte over hele Verden, som følger: 32 i Ostindien og China, 25 ved
den afrikanste Kyst, 16 i Middelhavet, 15 i Sydhavet, 15 i Nordamerika og Vest-
indien, ’7 ved Sydostkysten af Amerika, 5 ved det gode Haab i Afrika og 61
hjemme. —— Telegraphtouget er nu lykkeligen bleven nedlagt til Constantinopel og
Dardanellerne, og dets Forlcrngelse til Ægypten skal snart paabegyndes.
Keiseren af Rusland synes at gaae frem paa Reformernes Vei, saaledes har
han afsat 7 Gouverneurer, fordi de have modsat sig hans Planer og Ønsker at fri-
gjøre Bonderne fra Livegenskabsbaandet, hvorpaa der arbeides med Iver, og er allerede
sat igjennem i flere Gouvernementer. Ogsaa Rusland synes at forøge fine Strids-
krcefter, idet et Rygte gaaer, at der er paabudet Reeruteringer i det Indre af Landet.
England synes heller ikke med Rolighed at see paa Frankrigs og Østerrigs
Rustninger, men forstærker sin Krigsflaade, og har bestilt det størst mulige Antal af de
saakaldte Armstrongs Kanoner, hvorover der gives følgende Bestridelse:
»Til de forfærdeligste Hjælpemidler, som England, naar det gjøres fornodent,
kan føre i Felten, hører som det nyeste og overordentligste ArmstrongsKanonen
—— et Vaaben med saa forbausende Egenstaber, at det meget sandsynlig kan foranledige
en ligesaa stor Forandring i Krigsvcesenet, som Dampmaskinen har foraarsagetiSkibss
farten, eller Pereussionslaasen ved Gevoeret. ArmstrongsKanonen ligner i sin Con-
ftruction en forstørret Karabin. Den er lettere end almindelige Pieeer, og, omend-
skjøndt længer i Røret, dog lettere at transportere. Det Projektil, det udslynger, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
