Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Nilens Bredder. Floden (h’elligt og æret
være dens Navn-gjennem alle Generatio-
ner!), mit elskelige og beromte Lands Liv-
giver, syntes i hiin Time værdig al ren
Hylding, som dens Tilbedere ydede den.
J den Aarstid styrter ingen Strøm ned
fra Æthiopiens Høie for at besmitte dens
Skjønhed med sit muddrede Vand, intet
Sand, hidfort af Ørkenens Hvirvelvinde,
besudlede dens Skjød. Dens blaa Flade
saae ud, som om den i dette Øieblik var
Udsprungen fra de hellige Hvælvingen hvor
de Dodes Aander drikke Udødelighedens
Vande. Den saae ud som en blank Flade
af Crystal, som et stort gjennemfigtigt
Speil af den skyfrie Himmel, rolig som
vort yppige Lands Lykke, og uendelig som
Skjebnen, der har sat Ægypten til atvære
Nationernes Dronning evindeligen.
Jeg følte som en Ægypter ved
Synet af denne Skjønhed, hvortil Verden
ikke havde sin Lige, og da Kongen nedsteg
af sin bevægelige lThrone, for at kaste den
første Krands —— en Krands af Juveler,
som var Kongekiger værd — iStrommen,
istemmede jeg instinktmæsfig de Udbrud af
Triumphsange, som fra den ene Ende as
Horizonten til den anden offredes Floder-
nes Gud. Selv Pharaos mørke Aafyn op-
klaredesz han overskuede den ophøiede Scene
med en Konges Stolthed, og følte i dette
Øieblik, at hans Throne var mægtig, og
at den ei kunde omstodes af ukjendte On-
der eller personligt Had.
Jeg fulgte hans stolte og raske Skridt
til Bredden af den hellige Strøm; men
her fandt han Noget, som afbrød alle hans
Betragtninger. De to gamle Hebræere
stode ved Nilens Vred.s) Kongen fortør-
nedes over deres Nærværelse og bød, at de
øieblikkelig skulde ihjelslaaes, og deres Le-
gemer brændes, som var den sædvanlige
Straf for dem, som beskyldtes for at have
·’·) See 2 Mosebog 7, 14——22.
Jsraeliternes Udgang fra Ægypten.
krænket vor Gudsdyrkelses Værdighed. Men
blandt den Mængde Landsedragere, som
styrtede frem for at udføre hans Villie,
kunde Ingen lægge sin Haand paa disse
svage Mænd. Landsespidserne hang ube-
vægelige i Luften, de opløftede Arme vare
lammede. ·
Medens Alle vare slagne med For-
færdelfe, talte Hebræerne. De forlangte med
Frimodighed endnu en Gang, at man
skulde tillade deres Landsmænd at drage
ud i Ørkenen. Kongen værdigede dem
ikke noget Svar, eller gav dem intet an-
det end en vild Gebærde til sine Gardere,
at de atter skulde gribe dem. J dette Øie-
blik hævede den svageste af de to Mænd
for første Gang sit boiede Hoved. Det
Ansigt staaer endnu for mig. Det havde
et Udtryk af Stolthed og stor Magt, som
jeg aldrig for havde seet hos noget Men-
neske. Medens han stod i stille Bon, be-
vægede hans Broder, uden at mæle et
Ord, sin Kjep over Nilen. Hvorledes
skal jeg kunne berette, hvad mit Øie der-
paa saae? Min Sjæl bloder og martres
endnn ved Erindringen derom. Jeg havde
været Soldat fra min Ungdom as; jeg
havde kjæmpet fra Mizraims Dal til Ju-
diens Grændser; jeg havde seet Armeer
svømme i deres eget Blod, men indtil hiint
Øieblik havde jeg aldrig seet, aldrig tænkt
mig Muligheden af en ustandselig Flod
af Blod. Nilen —— vor yndige, skjønne
Niil — forvandledes pludseligen lige sor
vore Øine til en rivende Strøm af Blod
—- virteligt Blod — rødt, som om det i
samme Øieblik var udsprunget af Krige-
rens Hjerte, som om Millioners Hjerter
var bleven udtømte i dens Flodseng. Stam-
men var tillige fuld af døde Gjenstande,
som vanhelligede den: den var gaaet over
sine Bredder, og Alt, hvad dsen kunde naae,
døde, som om dens Berorelse var giftig.
Alt omkom, og dens Overflade var be-»
dækket med døde Legemer, der fulgte med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
