Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jsraeliternes Udgang fra Ægypten.
Gud, denne Elementernes Behersker, denne
Ringeagter af Ægyptens Stolthed og Her-
lighed, være paa Uretfærdighedens Side?
Disse Følelser gjennemfoer med Hurtighed
mit»Sind. Krigsproclamationen var for
mig i hiint Øieblik som Lyden af en sprud-
lende Vandbæk for den Reisende i Ør-
kenen. Feberen i min Sjæl martrede mig
ikke metr. Jeg iførte mig min Rustning,
tog min Landse i Haanden og marsche-
rede fra Memphis i Spidsen for de Skov-
perk som vare skikkede til at bære det mæg-
tige Ægyptens Drage-Banner til Verdens
yderste Enden
Vi gjorde hurtige Marscher langs
Havkysten ved Ørkenen, for at møde Is-
maels oprorske Sønner, førend en Hov af
deres Kameler kunde besmitte Ægyptens
hellige Kyster. Jeg følte en Krigers hele
Stolthed, da jeg fra Høiderne overskuede
de uendelige Colonner af Stridsvogne,
Heste og Landsedragere, der bevægede sig
mellem de steile Høie og bjergfulde Dale,
som begrændse det klare, evigbolgende Hav.
Men da vi betraadte selve Ørkenen, da vi
saae det ubegrændsede Ode udbredt foran
os uden Vei eller Sti, uden Træ eller
Urt, uden Flod eller Bæk, faldt Modet i
vort Indre, og vi følte, at i et Menneskes
Storhed er der dog Svaghed, ligesom hos
Sandet, der omtumles af Hvirvelvindene.
Af Fjender saae vi ingen, uden den uover-
vindeligste af alle Fjender, Ørkenen, —-
Jordbunden, paa hvilken vi stode, der var
ligesom Gulvet i en Ovn, og Solen, som
udslyngede mod os sine Straaler, der vare
som brændende.Pile. Hvad var Menne-
sket i Kamp mod disse Fjenders Vore
Heste døde af Udmattelse; vore Vogne
efterlodes sønderbrudte i Ørkenen og den
hede Vind gjennemtrængte os jtil Be-
nene, askræftede d«en« Stærkes Nerver og
nedstog den Kjækkes Mod. Efter flere Maa-
neders frugteslos Søgen efter de omstrei-
251
sende Arabere, som det var ligesaa umuligt at
naae, som Himmelens Skyer, gav jeg Be-
faling til atter at vende vore Fjed mod
Ægyptens Land. Saa nedbrudte og af-
kræstede som de vare, indgav denne Be-
faling hele Hæren nyt Liv. De jublede
ved Tanken om hiin velbehagelige Hvile,
som Sjælen higer efter i et tørt og øde
Land; selv de Feigeste blandt vore Tusin-
der ihukom Nilens rene, forfriskende Vand,
de skyggefulde BlonistersLysthuse, Olivens
træerne paa Nilens Bredder, og de yndige
Aftener, da, under Viinrankerne i den
svale Luft, Alt var Musik og Fred i Na-
turens stille Skjød.
Ved Solnedgang den tredie Dag havde
Armeen naaet Toppen as de Bjerge, som
overskue Niildalen. Med den Begjærlighed
og Vellyst, der besjæler den Udmattede og
Hungrige, som har Udsigt til snarligen at
nyde Hvile og Overflod, stirrede vi paa
hiin uhyre Udstrækning af Naturens ri-
geste Frembringelser og Menneskets Ar-
beide, og paa Floden, der glindsede lige-
som en umaadelig stor Slange med alle
Sommerens Farver i den nedgaaende Sols
Straaler-. Lystskove, Haver og Palladserz
Pyramidernes imponerende Skjønhed, hvilke
belystes af den nedgaaende Sol og saae ud
ligesom uhyre Piller af skinnende· Guld;
den skjønne Niil, Alles Stolthed, som flød
i Midten af det uforlignelige Landskab liig
en mægtig Aare as smeltet Sølv — Alt
laae udbredt foran os i et henrivende Lys.
I en almindelig Triumph sang vi Lov-
sange til Ægyptens Skytsguder, opreiste
Altere af »de ujævne Stene paa Bjerg-
toppene, og, efter flere Timers Jubel, lagde
vi os ned for at sove, indtil næste Mor-
gen skulde byde os at staae op og drage
ind i Rigdommens Land. Da var det,
jeg første Gang af Bønderne paa Høiene
hørte om den lange Række af Ulykker,
hvormed de hebraiske Lederes Vrede havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
