Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 Det store
retskaffen og upartisk Forvalter af Retfær-
dighedens Love. Dette kunde den christne
Huusholdning aldrig have opnaaet. Den
bragte indre Fred og sand Lyksalighed til
Alle, som annammede dens Principer,
men selve Aanden i nogle af disse Prins
cipck forhindrede Organisationen af en saa-
dan Magt, som den beskrevne, selv om
Omstændighederne havde tilladt det. Der
blev dengang intet saadant Rige oprettet,
som underlagde sig alle Verdens Riger;
men de sidste Dages Huusholdning skal
udføre dette Arbeide, naar det formedelst
Retfærdighed bliver saa stærkt, at Magten
og Herredømmet gives den Høiestes Hellige.
(Dan, 7, 27. Aab. 11,15.) Den først-
neevnte søgte at regjere Menneskene ved
moralsk Overtalelsez men dermed kan man
kun styre de Oprigtige og Ydmyge. Ty-
rannen, Undertrykkeren, den Uærlige, den
Fordærvede og den Uretfærdige ville kun
haane dens ophøiede og guddommelige Lær-
domme, og bedrive deres Vederstyggelig-
heder og Synd tiltrods for dens reneste og
ædleste Forskrifter. Den anden forener den
moralske Overtalelses Mildhed med Mag-
tens stærke Haand for at overbevise og
lykkeliggjøre de Oprigtige af Hjertet, be-
skytte dem for Uretfærdighed og Undertryk-
kelse, medens den forvalter Lovene med
Retfærdighed og Upartiskhed. Men de
dengang stedfindende Omstændigheder vilde
ikke tilstede Judforelsen as nogen anden
Uddeling end den, der var givet. Sam-
fundet var ei tilstrækkeligen udviklet for
Annammelsen af nogen anden; derfor var
det nødvendigt, at Menneskene skulde af-
vige fra den givne, paa det de gradviis
kunde bringe Samfundet i en Tilstand,
der var skikket for Annammelsen af den
største, ædleste og meest ophøiede as alle
Uddelinger.
Som Beviis herpaa behøve vi kun at
kaste et Blik tilbage paa Samfunds-Til-
standen, da hiin Huusholdning gaves.
Frafald·.
Den herskende Magt var krigersk i sin Na-
tur, haardnakket i sin Myndighed, ivrigt
vogtende paa det mindste Spor af Oppo-
sition for at kunne knuse den i Fødselen,
og idomte Alt, hvad der havde den mindste
Lighed med Modstand, den haardeste og
ubarmhjertigste Straf.
Denne Nidkjoerhed for Myndighed,
uafhængig af ,,Verdens stolte Herskerinde,«
lykkedes det de ryggeslose Jøder at optoende
mod Christus, idet de tvang Pilatus til
at dømme ham, som han ansaae for uskyl-
dig, til Døden, blot fordi han var bange
for, at den Magt, der gav ham hans
Myndighed, skulde troe, at han begunsti-
gede dens Forehavende, som antog den
Tittel, — hvilket de betragtede som en
Majestoetsforbrydelse —- ,,Jødernes Konge.«
Den samme Magt ansaae ethvert Forsøg
paa at forene Religionen med Stats-
anliggender som Hoiforrcederi i høieste
Grad; desaarsag finde vi, at Apostlerne
lede mere Forfølgelse som Følge af Be-
skyldninger for oprorsk Politik, grundede paa
deres Lærdomme med Hensyn til deres
Herres anden og herlige Tilkommelse, end
af nogen anden Aarsag.
Af denne Grund vare de nødte til at
tilbageholde deres Kundstab om Gjengjæl-
delsens Tider, fastsatte i Evighedens Raad,
og at fremstille de faa Lærdomme, de for-
kyndte, paa en halv hemmelighedsfuld
Maade, hvilket forvirrer vor Tids over-
fladiske Theologer. Af denne Aarsag op-
stod den Vildfarelse blandt Thessalonikerne,
som vi anførte i Begyndelsen af denne
Afhandling, og dersom de, der vare af
»Troens Huusholdning,« kunde falde i en
saadan Vildfarelse med Hensyn til Messioe
Komme i Kraft og Herlighed, hvor meget
mere Grund var der ikke for deres virk-
somme og rænkefulde Fjender, at an-
namme den samme«Tro og at benytte den
til Udryddelsen af Christendommens For-
tyndere?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
