Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det udoalgte Redskab.
ikke er, skulde han benytte enhver Leilighed
til at arbeide sig op til hvad han ønsker
at blive ved ydmygt at opfylde, hvad der
for Nærværende kræves af ham. Guds
Søn har sagt, at den, som sig selv for-
nedrer (ydmyger), skal blive ophøiet, me-
dens den, som sig selv ophøier, skal sor-
nedres. Hvor klart er ikke dette for den,
der betragter Fortiden! Hvormange kunde
vi ikke nævne, som formedelst Ydmyghed
have svunget sig op til ansvarsfulde Stil-
linger? Men hvem kan sige os Tallet
paa de Millioner, som ere sunkne ned i
Helvede, fordi de søgte at tilrane sig Stil-
linger og Fordele, der ikke vare deres?
Ligesom Leret males i Pottemagerens
Mølle og bliver gradviis finere og brug-
barere, saaledes skulde ogsaa Mennesket,
idet han males as Tidens Hjul, bortkaste
enhver ond Tilbøielighed, og derved blive
mere brugbar. Ligesom Pottemageren
danner Leret ktil forskjellige Kar, det ene
nyttigere end det andet, alt eftersom det
er bøieligt, saaledes handler Gud ogsaa
med de Lydige. Paa den anden Side
ville de Ulydige — ligesom de daarlige
Kar af Pottemageren kastes væk — blive
fordømte: ,,ligesom Leerkar skulle de sønder-
knuses.«
Gud har givet Nogle den Forretning
at være Andres Tjenere. Dog viser det
sig ikke, at de have været, hvad Verden
ventede de skulde være, idet den dømte dem
efter det Udvortes. Men det er ingen-
lunde den rigtige Maade, hvorpaa man
kan komme efter en Mands Værd; thi de
Fleste indrømme,·at det er uklogt at dømme
efter det Ydre. Den skjønneste Diamant
findes ofte i den simpleste Jndfatning, den
herligste Frugt i den groveste Skal; det
varmeste Hjerte er ofte klædt i Pjalter, og
den ædleste og største Aand iført det sva-
geste og usleste Legeme, eller som Prophe-
ten Joseph saa viseligen har sagt: ,,Det
er ikke altid den smukkeste Mand, der har
341
den ædleste Aand.« Med Hensyn til
Pottemageren finde vi, at det ikke altid
ere de smukkeste Sager, der skatteres høiest,
men de, der gjøre meest Nytte. Ligedan
med Menneskene. Det er ikke dem, der
synes at være Noget, som fortjene vor
dybe Agtelse, men dem, der gjøre Noget,
for at forbedre vore Kaar. Man skulde
derfor være forsigtig i sin Dom, og søge
at lære at kjende Aanden i Mennesket, og
ikke dømme den efter den legemlige Skik-
kelse. Hvor ofte seer man ikke, at medens
Een betragter Tingene overfladisk, under-
søger en Anden deres indre Værd. Saa-
ledes seer Gud heller ikke saameget paa
Menneskets Ydre, som paa hans Hjerte,
og er derfor istand til at vælge saadanne
Mænd til at udføre hans Villie, der ville
ære hans guddommelige Kald og derved
forherlige hans Navn.
Hvis Menneskeslægten i forlængsthen-
rundne Tidsaldere havde bedømt Guds in-
spirerede Tjenere fra det rette Standpunkt,
hvormegen Elendighed og Død vilde ikke
være undgaaet! Men Historien viser, at
enhver Mand, der har fremtraadt paa
«3erdens Skueplads som den Allerhøiestes
Tjener, altid er bleven undervurderet og
hans Hensigter misforstaaede, fordi han i
Udseende, Klædedragt og Manerer var som
almindelige Mennesker. De forglemte, at
det var Aanden, der gjorde Manden, og
ikke hans Ydre. Som Beviis herpaa be-
høve vi kun at henvende os tilden Hellige
Skrift og anføre eet eller to Exempler.
Det første kan man see iJosephs Liv,
Jocobs ellevte Søn, som fra Barndom-
men havde store Forjættelser. Efterfom
han opvoxede, tiltog Herrens Gunst for
ham. Hans Fader havde en særdeles Ag-
telse for ham, paa Grund af hans Hen-
givenhed og den Andeel, han tog i hans
Velfærd. Denne Forkjærlighed vakte hans
Brødres Skinsyge, og sda Gud gav ham
Aabenbaring angaaende hans egen og hans-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
