Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En mærkværdig Drøm
Bedste ved det inderlige Ønske at dele din
Sorg?« ,,O, J have Overtro nok ifor-
veien, uden at der lægges mere til den.
Jeg vil ikke fortælle Eder, hvad der feiler
mig, saa J behove slet ikke at drive Eders
Nysgjerrighed videre. Jeg tor sige, J
vilde blive fornøiede ved at vide det, thi
J vilde ansee det for en Slags aandelig
Triumph; men jeg leer af saadanne Ting.
Jeg er endnu ikke gammel nok til at blive
Offer for Drømme og Syner.« ,,Anna,
vi leve jo ikke i Drømme og Syner.«
Hun svarede starpt: ,,Nei, og jeg mener
heller ikke at Jskulde.« Sostrene saae paa
hinanden og hensank i Taushed. Den
næste Dag gik som den foregaaende. Anna
var mørk og fortrædelig, og hendes Søstre
vare baade af Medlidenhed og LEngstelse
ulykkelige for hendes Skyld.
Den tredie Morgen begyndte hun lige-
ledes Dagen som Een, der skyer Lyset, der
ikke bryder sig om sin Tilværelse og som
Tidens Lob og Udsigten til Evigheden hver-
ken bringer Fred eller Haab. Jdet So-
strene betragtede hende, sagde den ene af
dem pludseligen: ,,Anna, hvad var din
Drøm?« Hun foer sammen og loe vildt.
,,Ha, ha, ja hvad var det vel? J vilde
fortælle det for Verden, men jeg vil ikke
sige Eder det. Jeg troede forresten, J ikke
troede paa Drømme og Syner.« Søstreue
svarede: ,,J Almindelighed gjøre vi det
ikke, Du veed, at de som oftest udspringe
fra Jldebefindende og Forstyrrelse i Lege-
met — forvirrede Forestillinger og en op-
hidset Phantasi, medens Fornuften ligger
i en Slags Dvale, og Erindringen derom
forsvinder sædvanligviis, naar vi blive be-
skjæftigede med Hverdagslivets Sysler.
Men der gives udentvivl Dromme, hvilke
ligesaa vist kommel fra Gud, som vore
Trængsler og Advarsler. Der er et Vers
iBibelen, som siger, at Gud taler til
Mennesket i en Drøm eller i et Syn om
Natten, naar dyb Søvn falder paa ham.«
357
Hun loe atter og sagde: ,,J have Vers i
Bibelen for Alt hvad som passer sig for
Eder; men jeg ønsker ei at blive advaret
af Eder paa den Maade; desuden troer
jeg nok, jeg skal forglemme det om et Par
Dages Tid.« ,,Anna, vi bede Dig, jsiig
os hvad det er. Hvis Du virkeligen har
havt en Drøm fra Herren, ønsker Du vis-
seligen ikke at glemme den; og hvis ikke,
ville vi hjælpe Dig at lee deraf og forjage
dens Indtryk.« Hun svarede i en gnaven
Tone: ,,Godt, siden J endelig ville vide
det, saa skal jeg fortælle det.« «Det maa
vistnok være noget Overordentligt.« ,,Jeg
skulde have antaget det for Følger afBal-
let, men jeg har aldrig nogensinde eller
nogensteds seet noget Lignende, ogJ maae
ikke troe, at J kunne forstaae, hvad jeg
vil fortælle, thi J have aldrig seet eller
kunne forestille Eder noget Saadant-«
Drømmen.
»Jeg syntes, jeg spadserede paa en
stor Stads brede Gade og mange Folk gik
der foruden mig, men der var Nogeti
deres Miner, som strax slog mig; de saae
tankefulde og dog lykkelige ud; hverken op-
tagne af Forretninger eller af Lystighed,
men havde et saadant Udtryk af Ro, ædle
Hensigter, Fred og Reenhed, som aldrig
har været præget paa nogen Dødeligs
Pande. Stadens Lys var ogsaa besyn-
derlig; det var ikke Solen, thi der var
intet Blændende — det var ikke Maanen,
thi Alt var klart som ved Middagstid;
det saae ud som en Lys-Atmosphære —
mildt, behageligt og uforanderligt. Jeg
saae paa Bygningerne, hvilke alle lignede
Palladset, men vare ikke som Jordens.
Brolægningen, jeg gik paa, og Husene,
jeg saae, vare alle ligesom aquld, blanke
og skinnende og saa klare som Glas; de
store, glindsende Vinduersaae ud som ad-
skilte Regnbuer, og vare ikke gjorte til at
modtage og meddele andet end Glædens—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
