Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mirakler.
de evige Verdener. Desformedelst bleve
Naturens Hemmeligheder aabenbarede for
disse begunstigede Mænd, og de forstode
sig for en Deel paa den himmelske Huus-
holdning og den skabende Aands Kræfter,
i Sammenligning med hvilke Verdens Vi-
denskaber og hoipriste Kundskab er at regne
for Daarlighed. Men alle dem, der havde
dette forudgaaende Privilegium, vare ube-
strideligen de rette Modtagere af en Myn-
dighed (Præstedommet), ved hvis Besiddelse
de kunde tale med de evige Fornuftvæsener.
Moses havde oiensynligen Præstedømmet,
som han havde faaet af Jethro eller fra
en anden Kilde; ellers kunde han ikke have
havt Myndighed til at ordinere Aaron og
hans Sønner til det mindre Præstedømme.
(2 Moseb. 28, 41.) Elias havde ogsaa
en lignende Myndighed, eftersom han kunde
kalde Elisa fra Ploven, og Apostlerne havde
modtaget denne Magt faa deres Herre og
Mester, og lagde den i en vis Grad paa
dem, der bleve kaldte til at overtage een
eller anden Deel af den Gjerning, hvori
de vare deelagtiggjorte. Jo mere Menne-
skene lyttede til og adlode Guds inspire-
rede Tjeneres Lærdomme, desto mere til-
deeltes dem af disse Velsignelser; men
naar de henfaldt til Vantro,Ryggesløshed
og Afguderi, unddroges de dem — ikke
,,fordi de ei længer behovedes,« men fordi
de vare uværdige til at nyde dem.
Men ikke Enhver, der havde det Pri-
vilegium at staae i Samfund med den
evige Verden, udførte Mirakler, som f. Ex.
Johannes den Dober, der — endskjondt
han var en Prophet — ikke gjorde nogle
Mirakler.
Det er tillige indlysende, at naarsom-
helst Gud havde et anerkjendt Præstedømme
paa Jorden, var det ledsaget as Magten
til at udføre Mirakler; og den aaben-
barede sig mere eller mindre i Forhold til
den Tro, de havde, der vare begavede med
denne Magt og de Stillinger, de indtoge.
373
Da Præstedømmet er givet for at vel-
signe Menneskene med Lyksalighed og føre
dem til det evige Liv, maa Enhver, der
har annammet nogen Grad af dette Præste-
dømme, have det samme Formaal for Øie,
saa at alle mirakuleuse Tilkjendegivelser
enten kunne være ligefremme Velsignelser
for Herrens Hellige, eller ogsaa bidrage til
at fremme«’Herrens Planer og derved paa en
tilsyneladende Maade bringe Velsignelser
til alle Værdige.
Hvad vi kunne faae ud as Oven-
staaende er, at naarsomhelst Myndigheden,
hvorved Saliggjorelse kan opnaaes, existe-
rede paa Jorden, ledsagedes den af den
mirakuleuse Magt, og omvendt, naar Mi-
raklerne ophørte aldeles paa Jorden, da
veiledte ikke længer Præstedømmet Menne-
skene paa Sandhedens evige Veie.
Men naar denne Magt forbindes med
Evangeliets Forkyndelse , vil den holde
Stand, som følgende ChristiOrd tydeligen
og bestemt vise: ,,Gaaer ud i al Verden,
og prcediker Evangelium for al Skabnin-
gen. Hvo som troer og bliver dobt skal
blive salig; men hvo som ikke troer skal
blivefordotnt. Men disse Tegn skulle
følge dem, dertroe,« osv. (Marc.
16, 15—18.) Tegnene skulde ikke alene
ledsage Apostlernes Prædiken, men de, som
troede og annammede Saliggjorelsens Evan-
gelium, skulde være velsignede med de samme
Gaver. De, som troede og bleve dobte,
fik Forjættelse om Frelse og Guds Kraft
fulgte dem. Saaledes finde vi, at Myn-
digheden fra Skaberen, Skabningens Frelse
og Magten til at gsore Mirakler ere uad-
skilleligt forenede. Men nogle af disse
Gaver var ikke, hvad man strengt taget
kunde kalde Mirakler. Saaledes stiller
Apostelen Paulus Tro, Viisdom og Kund-
skab ved Siden af Helbredelse, Propheti,
fremmede Tungemaal og Undergjerninger.
(1 Cor. 12, 8—10.) Desuagtet var alt
dette Gaver og Velsignelser, der vare for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
