Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
stor, at jeg kunde høre Flnernes Summen
og Vandets Skvulpen mod den lave Strand-
bred. Jeg vandrede gjennem de bde Ga-
der. Det var som om Staden laae i en
dyb Søvn, af hvilken jeg næsten frygtede
for at vække den; thi det var tydeligt, at
den ikke havde sovet længe. Endnu havde
ikke Græsset voxet op paa de brolagte Veie.
Regnen havde ikke endnu fuldelig udslettet
Sporene as Menneskenes Fodtrin.
Jeg gik aldeles uhindret omkring. Jeg
steg ind i de tomme Værksteder, Reebsla-
gerbaner og Smedier. Spinderens Hle
snurrede ikke; Snedkeren havde forladt
Hovlebanken og Spaanerne, og det ufuld-
endte Vindue med sine Karme. Frisk
Bark laae i Garverens Kar, og nylig klo-
vet Brænde stod opstablet ved Bagerens
Ovn. Smedens Esse var kold; men Kul-
hoben og Afkjolingsposen og det krogede
Vandhorn var der, just som om han blot
havde forladt det for Helligdagen. Ingen
Arbeider saae ud nogensteds for at erfare
mit Ærinde. Om jeg ogsaa gik indi
Have-see og slog Havelaagen med Bulder
i efter mig, oprykte Blomster, eller larmede
med Kjeden i Brønden, idet jeg trak Span-
den op for at faae en Drik Vand, eller
jeg slog med min Stok mod de hoivoxne
Georginer og Solsikker, eller jeg rendte
over Bedene for at finde Agurker og Kjær-
lighedscebler ——— Jngen raabte til mig fra
noget aabent Vindue, og ingen gjoende
Hund sprang frem for at gjøre Alarm.
Jeg kunde have antaget, atBeboerne havde
gjemt sig i Husene, men Dorene vare util-
laasede; og da jeg tilsidst forsigtigt traadte
ind i dem, fandt jeg den kolde, hvide Aske
ptna Jldslederne, og jeg gik vaersomt paa
Yststiaspidferne i de tommeVærelser, ligesom
man gjør paa et Kirkegulv før ei at vække
en forstyrrende Gjenlyd.
Ved Udkanten af Staden var Begra-
velsespladsen. Men ingen Paaskrift an-
tydede, at der havde hersket nogen øde-
Mormonernes Tog i Ørkenen
læggende Pest; ei heller var den meget for-
stjellig fra andre protestantiske Kirkegaarde
i Amerika. Nogle as Gravhoiene vare
bekloedte med Grønsvær, og Gravstenene
nylig satte, hvilket kunde sees af de friske,
sortglindsende Indskrifter.
Paa den anden Side afKirkegaarden
udbredte Markerne sig i alle Retninger
med det gule, modne Korn, der raadnende
laae paa Jorden da Ingen fandtes, som
kunde tage Vare paa den rige Afgrøde.
Saa langt Øiet kunde naae udstrakte disse
Marker sig; ogsaa de syntes indlullede i
Søvn af Efteraarets disige Luft.
Kun to Dele af Staden syntes at
indgyde Ordet Aarsagen til denne hem-
melighedsfulde Forladthed. Den sydlige
Forftads Huse, der vendte ud til Landet,
viste ved deres splintrede Træværk og ned-
styrtede Vægge, at de nyligen havde været
udsatte for en ødelæggende Kanonade.
Ligeledes i og omkring det prægtige Tem-
pel, hvilket havde været Hovedgjenstanden
for min Beundring, bivouaquerte bevæb-
nede Mænd, omgivne af deres opstablede
Geværer og Feltsiyts. De anholdt mig
og opfordrede mig til at gjøre Rede for,
hvem jeg var, og hvorledes jeg kunde have
den Djærvhed at sætte over Vandet uden
stristlig Tilladelse fra deres Anforer.
Endskjøndt disse Mænd vare meer eller
mindre berusede, syntes de dog, efter at
jeg havde erklæret mig som en fremmed
Reisende, ivrige for at vinde min gode
Mening. De fortalte mig Historien om
den øde Stad, at den havde været en an-
seelig Manufaetur- og Kjobstad, beboet as
over 20,000 Indvaanerez at den havde
ført Krig med dem i flere Aar-, og at det
endelig var lykkedes at overvinde dem nogle
Dage før min Ankomst, i en Kamp, holdt
udenfor den ruinerede Forstadz og derefter
havde de drevet dem ud med Bajonet-
spidsen. Forsvaret havde været haardnakket,
men blev svagere efter en tre Dages Voms
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
