Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,-·I3
86
Lindring i at sammenligne sig med de For-
viste i Siberien ; zk) og søgte Opmuntring
i alvorlig Bøn for Foraarets Komme,
hvilket de længedes efter, ligesom den søvn-
lose Syge, vridende sig paa sit Leie i den
lange Nat, længes efter MorgenensFrenibrud.
Foraaret kom tilsidst. Det naaede
dem i The Sac anet Fox country(Scekke-
og Rævedistrictet), medens de endnu vare
paa den nøgne Prairie, ikke engang halv-
veis mellem Floderne Mississippi og Mis-
fouri. Men det bragte sin egen Deel af
Besvcerligheder med sig. Foraarsmaane-
derne viste sig at være næsten ligesaa prø-
vende som Vinteren.
» Snee, Slud og Regn, der faldt, som
de syntes, næsten uophørligt, gjorde Veiene
over den rige Jordbund saa ufremkomme-
lige, som om man kjørte i et stort Mo-
rads, fuldt af sort Dhnd. Undertiden
"spændte de Hestene og Oxerne fra fire og
fem Vogne og satte dem for een, og for-
søgte paa denne Maade stifteviis at komme
frem et Stykke ad Gangen, men efter en
heel Dags Slid og Slæb for dem selv og
deres Kreaturer, befandt de sig blot en
fjerdedeels eller en halv engelsk Miil fra
det Sted, som de forlode om Morgenen.
Den megen Regn opsvulmede alle Vand-
løbz de mindste Floder bleve saa stride,
at man ikke kunde komme over dem. Træ-
værk, skikket til Broarbeide, var ofte ikke at
faae, og i saadanne Tilfælde maatte man
gjøre Holdt indtil Vandet aftog, hvilket
undertiden forsinkede dem meget, som for
3-) Een af Compagniet havde en Bog,
nemlig Mdme Cottins »Elizabeth,«
en Bestrivelse as de Forvistes Lidelser
i Siberien; hvilken Bog de endog
læste fra Vognene i Maanelyset. De
opmuntrede sig ogsaa hovedsageligen
ved at syngeZionssange og Lovsange,
hvilke løde fra den ene Ende af Leir-
toget til den anden, medens det frosne
Aandedræt puddrede deres Haar og
Otenbrym
Mormouerues Tog i Ørkenen
Exempel ved Charitons Hovedfloder, hvrjtzchf
de maatte opholde sig over tre Ugers Tid ,
Disse vare prøvende Tilskikkelser.
Selv de Muntreste og Standhaftigste knur-
rede over deres tvungne Uvirksomhed. Ja,
endog Qvindeme, hvis heltemodige Aand
havde holdt Stand under alleOmskiftelser,
tilstode, at deres Humeur afvexlede med
Veirforandringerne; de klagede ogsaa over-,
at deres Børns Helbred forværredes. Det
var virkeligen Tilfældet, at de fugtige Vinde
iMarts og April bragte med sig mere
dodbringende Sygelighed, end det skarpeste
Frostveir. ·
De hyppige Begraveiser gjorde de
Haardforeste syge. Paa en Soldats Marsch
er det en Disciplinsag, at efter Salverne
over en Kammerats Grav, skal han til-
trampe den efter Musiken af en eller anden
munter Melodi i en livlig og hurtig Takt.
Men naar i Mormonernes Leir Een laae
syg og opgav Aanden, sørgede Alle, da de
saae ham udstrakt som et Lig, og Alle
ledsagede ham til hans sidste Hvilested.
Det forøgede ogsaa deres Kammer, at de
ikke kunde-begrave de Afdode med den for-
ønskede Poinp. At den menneskelige Na-
tur (ogsaa Mormonernes) er forhaabnings-
fuld, gav sig tilkjende derved, at de meest
Forsynlige havde forsømt at anskaffe sig
hvad der behøves til Ligbegjængelser, saa
at man maatte tye til mange sørgelige
Nødmidler.
Det bedste Middel i Almindelighed
var at hugge ned en Troestamme af8 eller
9 Fods Længde, splitte Barken langsefter
og stakke den ito halve Cylindere. Disse,
lagte rundt om den Afdødes Legeme og
bundne fast tilsammen med Vidieqviste,
dannede en Slags Ligkisi?, som overlevende
Beslægtede og Venner, prydede med lidt
sort Flor, kunde følge til det gravedeHul,
og nedsætte i Prairiens vaade Grund.
Det smertede dem at sænke den ned faa
tarvelig udstyret og i en saa ubemærket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
