Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
Stiandinaoiens Stjerne
« Grgem for rle sidste Dages Hellige
Sandheden, Kundskaben, Dyden og Troen ere forenede.
9. tag-Ti i
Den r. nok-nok 1860.
Priis: 6 Sk. pr. Exp.
—
—
Millennict.
(Fra »tk1e Millennial Stak.«·)
Hvor urimeligt er det ikke at stille
universal Fred ved Siden asSlagets Don
og Vaabenbrag! Kan man vel igjennem
den tykke, rullende Krudtdamp og den ode-
lægge-ride Ild glimte nogen Lighed as Na-
turens Ro, salig Fred, smilende Overflod
og retfærdig Dom til Velsignelse for Guds
sredelskende Sønner og Dortre! Uvilkaars
lig udbopder vor Sjæl: »Visfelig, visselig,
Mennesket blev skabt i et ædlere og større
Øiemed, end at forfølge et Skyggebillede
af Herlighed ,,gjenn«em Ild, Blod og
Nog!« I Sandhed, denne Jord maa
være dannet i en høiere Hensigt og have
en stjonnere Bestemmelse, end at være en
Valplads for rasende Fjender — en uhyre
Kampplads for kiveude og stridende Dødelige!
Millenniet (asledet as to latinske Ord
— mine, et Tusinde, og annum, et Aar)
eller Jordens Tusindaar, i hvilket Christus
skal regjere over Jorden, er Noget, som
næsten alle saakaldte Bibeltroende troe paa.
Nogle antage, at en«saadan Regjering kun
vil blive tydelig, eller i Folkets Hjerter,
medens Ære paastaae, at den vil blive
en fuldUsm Virkelighed, og atChristus
(for at bru- M Ord) vil »regjere
paa Zious Bjerg og i Iekusalem, hvor .
der skal være Herlighed for hans Ældster.«
s (U, 23.)
Den første Opposition af nogen Be-
tydning mod sidstnrevnte Paastand fandt
Sted — efter hvad Kirkehistorien beretter
-—· i det 3die Aarhundrede, hiin Tid, der
var saa frugtbar paa Vildfarelser, da Ori-
genes med saa megen Ivrighed Mij
Læren om Christi personlige Regjeri«ng,
fordi den stod i Strid med nogle af hans
Yndlings-Grundsætninger. (See Mos-
hcjcu, 1ste Bind, Pag. 384.) Denne
»Kirkefader« i Kunsten at aandeliggjore
fandt mange Tilhængere saavel i sin egen
som i de paasolg—."nde Tidsaldere for denne
sin besynderlige Mening.
Vi anføre dette kun for at vise, hvor
snart efter Frelserens Himmelsart Menne-
skene begyndte at kives om et Lærepnnkt,
saa tydelig aabenbaret, og hvorledes de
bestroebte sig for at tilintetgjore et Haab,
der var dybt rodfæftet i Alles Hjerter, som
vare begavede med Juspiratiouens Aand.
Men det er ikke vor Agt at forfelge de
forskjellige Meningsafvigelser eller at be-
skrive Phantasiens vilde Flugt. Vi ville-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
