Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 258
fleste Mennesker ponse bestandig paa at
vinde Indflydelse, ja Mange reise Verden
rundt for at faae den. Dette skyldes for
en stor Deel deres nedarvede Traditionerz
thi som Herren gjor, handler, siger og troer–
saa gjør ogsaa Tjeneren. J de Fodspor,
som Forældre efterlade sig i Verden, følge
som oftest Børnene, og de mangfoldige
Egenheder, der charakterisere Menneskene,
have ogsaa sin Grund heri. Traditionen
gjør sin Indflydelse gjeldende hos Eleven,
strax han begynder sin Skolegang, og føl-
ger ham mere eller mindre hele hans Liv,
hvorfor vi maae behandle Folk efter deres
Forstand, thi de ere kun istand til at an-
namme en vis Deel ad Gangen.
Hvad vil tilfredsstille den fremadhigende
Aandjt Vil Gule Vil Sølv? Vil Huse-
Landeiendomme eller andre Befiddelser?
Kast et Blik ud over Verden, og J ville
strax opdage, at det ikke vil. Vil Magt
og Indflydelse over dens Medskabninger
tilfredsstille den? Aldeles ikke. Den kan
maaskee tilfredsstilles for et Øieblik; men
denne Tilfredsstillelse vil snart forsvinde
ligesom en Sky, og Menneskets Aand stræ-
ber fremdeles efter at erholde mere. Dette
have vi et Exempel paa i Alexander den
Store, som beseirede næsten hele den paa
hans Tid bekjendte Verden, og var dog
saa utilfreds med sig selv og sit Liv —-
med sin Magt og sine Besiddelser, at han
døde af Udsvævelser i en ung Alder. Han
erholdt Magt, Rigdom, Berommelse og
Navnkundighed, og var desuagtet saa util-
freds, at han ofte sørgede og græd, og for-
spildte sit Liv, før han naaede et Menne-
skes Middelalder.
Hvad er ene istand til at tilfredsstille
Menneskenes Børn? Kun Sandheden og
den roesværdige Vandel, som er Følgen af
at efterleve den. Sandt nok, visse Klasser
af Jordens Beboere ere temmelig godt til-
fredfe med sig selv, paa Grund af deres
Grandskning i Nutidens Philosophi og
Tale af Præsident Brigham Young.
fornemmelig i den astronomiske Videnskab,
der giver Aanden den største Virkekreds;
smen dog ere de ikke fuldkommen tilfredfe.
Hvad vil tilfredsstille os? Dersom vi for- .
tode alle Principer og Kræfter, som ere,
som« have været og som ville blive, og
avde tilstrækkelig Viisdom til at byde over
Naturens Kræfter og Elementerne, der
omgive os, saa maaskee vi vilde være til-
fredse. Hvis ikke dette kan tilfresstille
Menneskets Aand, er der Intet, som kan
gjore det.
Findes der Lyksalighed paa Jorden?
Ja, og dersom Menneskene vidste, hvor den
begyndte, kunde opdage dens Spire, vilde
de gjøre Alt for at erholde Sandhed og
for at voxe i sand Kundskab. Da vilde
det Individ, der attraaede Meget, nyde i
Forhold dertil, og den, der kun havde
Evne til at modtage Lidet, vilde være til-
freds dermed. Findes der nogen saadan
Kundstab paa Jorden? Ja. Findes der
sande Grundsætninger? Ja, og vi hørte
en Deel af dem idag i Læren om Salig-
gjørelse.
Dersom Menneskene kjendte den sande
Philosophi —- den evige Philosophi, vilde
de forstaae, at der gives en Uendelighed
af Elementer. Astronomerne antage, at
der mellem os og den nærmeste Fixstjerne
er Stoffe nok til at danne Millioner af
Kloder, som vor Jord. Der er enUende-
lighed af Elementer, hvilke alle ere paa-
virkede af og fyldte med en Deel af Gud-
domsaanden. Elementerne ere evige —
de kunne ikke tilintetgjøres. Rummet er
uden Grændser, og er opfyldt af Stoffe,
og der findes ikke noget Saadant, som
tomt Rum. Og Elementerne have den
Egenskab, at de kunne annamme Fornuft.«
Dersom vi havde saadant Kjendskab
til den sande Philosophi, at vi kunde for-
staae vor egen Tilblivelse, og Hensigten
dermed — i hvilket Øiemed den Almæg-
tige har organiseret Elementerne og bragt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
