Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
den republikanske Regjeringsform. Lader
os begynde Værket og overlade Fuldendelsen
til den store Hyrde og Forløfer.
Jeg haaber, J ville med mig ind-
tømme, at det er et Privilegium at have
Tilladelse til at yde en Skjærv til Op-
byggelsen af denne store Synagoge iNær·
heden af Tempelgrunden, og at hele Is-
rael burde bidrage til dens Fuldforelse.
Den vil faae eet Fortrin — den vil blive
orthodox. Den jodiske Religion skulde
aldrig afvige fra sin oprindelige Form.
Reformer foraarsage Splid og bevirke De-
linger og svække desuden vor Troes Een-
hed. Religionen udgaaer fra Hjertet —
der maa altsaa Gudsfrygten have iitSoedez
thi Skikke og Ceremonier ere alle tomme
uden oprigtig Fromhed,
Jeg maa bekjende, jeg kunde godt
ønske nogle Forandringer i vort Ritual og
vore Ceremonier. Endskjøndt jeg beundrer
det hebraiske Sprogs Skjønhed og Rig-
dom, vilde det dog være mig kjært, om vi
kunde indføre endeel af Landets Sprog i
vore Bønner, for at vi desto bedre kunde
fatte Ansvarligheden af vor Tro. Vi kunde
ogsaa forkorte mange Gjentagelser og fore-
tage nogle gavnlige Forandringer; men
hvor er Grændsen for disse Reformer, naar
vi engang have begyndt at bruge Gartner-
kniven? Hvor er vor Myndighed til at
forandre eller forbedre Skikkene og Cere-
monierne, vor Troes oprindelige Reenhed,
som vi have vedligeholdt i 4000 Aar under
de sværeste Prøvelser og Lidelser? Der er
stor Fare forbunden med alle Forandringer
ved en saa gammel Religion, hvorfor vi
hellere bør følge den engang slagne Vei,
som vore Forfadre have vandret paa, end
· vove os ud paa ubekjendte Egne og be-
gynde paa Reformer, der tilsidst vilde ud-
slette Grændserne for vor gamle Tro. Om
og dette skeer i andre Menigheder, er det
dog godt at vide, at der er en Menighed
i Jerusalem, som aldrig vil forandre de
Templets Opforelse i Jernsalem·
gamle Love og Skikke, og derfor kunne vi
med desto større Glæde og mere rund-
haandet bidrage Vort til denne nye Syna-
goges Opforelse i den Fortrostning, at den
vil blive grundlagt paa en Klippe, der vil
bestaae for evig.
De Beqvemmeligheder, som et nyt og
stort Gudshuus vil yde de Gudsfrygtige,
ville trække et stort Antal af vort Folk til
Jerusalem fra de omliggende Lande. Paa-
mindede af Tidernes Tegn og af Udsigten
til store Begivenheder, finde vi de bedagede
Jøder med deres Midler komme ned ad
Donau, fra det Rode Hav og over Kan-
kasus paa Reisen til Jerufalem, for der
at kunne tilbringe Nesten af deres Dage i
hellige Betragtninger, og sidde under Tem-
plets Mure, bedende for Jsraels Fred; og
naar de døe, omringede af de Lærde og
Fromme, kunne de blive begravede i den
hellige Jordbund tæt ved det Sted, hvor
de store Propheters, den ophøiede Psal-
mists og vore beromte Stamfoedres Støv
hviler. Om der gives nogen Trøst i Li-
vets sidste Timer for de sande Troende af
vort Folk, maa det væreBevidstheden om,
at deres Been skulle lægges i Skyggerne
af Bjerget Zionz at de skulle være i Nær-
heden, naar Basunen kalder Levende og
Døde til Doms paa hiin store Dag. Jeg
har aldrig hørt Navnet Jerufalem nævne,
uden at tænke paa hiin store Mand, der
slog Harpens gyldne Strenge, hiin Herrens
Elskede, hiin Kriger, Digter, Konge ——
han, hvis hele Hjerte brændte af Kjærlig-
hed til Gud — den velsignede, gode, navn-
kundige David. Hvo kan læse hans Psal-
mer, uden at føle sig stolt af, at ogsaa
han var en Jøde? Hvilket et Privilegium
det vil være at staae ved hans Grav!
Hvilken en Velsignelse endog i Døden at
kunne ligge i Nærheden af ham!
Jeg har allerede sagt, at Opforelsen
af denne nye Synagoge.i Jerusalem vilde
blive betragtet som et mærkværdigt Tegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
