Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
Verden, hvor Pobelvoeldet ei existerer.
Nogle af hans sidste Ord til hans Hustru
vare: ,,Hvad Du end gjor, o! fornegt ikke
Troen.«
Hvor forskjellig er ikke hans Skjebne
fra Apostaten Thomas V. Marsh, som
paa denne Dag udspyede alle de Løgne og
ondskabsfulde Bestyldninger,· hans Hjerte
kunde optaenke om Guds Værk, i et Brev
til Broder og Søster Abbot, hvortil soiedes
et Tillag af Orson Hyde.
Følgende Brev vil vise, hvordan den
offentlige Stemning er i Landet.
,,Lexington, den 25. Octbr. 1838,
Kl. 6 -Morgen.
Til dHrr. Ainos Rees
og
Wiley C. Williams.
Mine Herrer! Dette Brev sendes efter
Dem med Expres ved Mr. Bryant fra
Ray County, siden. Deres Afreise herfra
imorges. Mr. C. R. Morehead kom her-
Ioseph Snciths Levnetslob
til som Expres for at saae Folk til at
hjælpe dem med at tilbageslaae et Angreb
paa Richmond i Nat, hvormed man har
truet. Han meldte, at Mormonernes be-
væbnede Styrke havde angrebet Capitain
Bogart imorges ved Daggry, og havde
afskaaret hele hans 50 Mand stærke Com-
pagni. Efterat Mr. Morehead havde for-
ladt Richmond, kom En afBogarts Com-
pagni hertil og meldte, at ti af hans Kam-
merater vare blevne dræbte og tlieften tagne
iilfange, efterat flere af dem vare blevne
haardt faarede. Han beretter endvidere, at
Rtchmond vil blive plyndet og brændti
Nat af disse MormonsBanditter. Ingen
kan tænke sig den Forfærdelse, som denne
Efterretning vakte. Qvinderne og Bor-
nene flygte fra Richmond i alle Retninger.
En Deel af dem har begivet sig til Lexings
ton, blandt hvilke Mrs. Rees befinder sig.
(Fortsættes.)
Vlandinger.
Ifølge Efterretninger sra Sidon af 16de Juni griber Opstanden i Syrien mere
og mere om sig.
ligste Grusomheder udøves mod de Christne.
opaegget Muselmændene til at gribe til Vaaben og kaste sig over de Christne.
160 Landsbyer ere blevne ødelagte af Druserne, og de umenneskes
Muftien havde de foregaaende-Dage
Paa
den Dag, Massacren sandt Sted, begav han sig til Portene, for endmere at op-
flamme Fanatismen.
Hans egen Søn var een af Morderne.
De tyrkiske Fruen-
timmer tilraabte Mændene fra Tagene, at de burde udrydde de Christne til sidste Mand,
og udstødte de værfte Skjældsord mod disse.
Det var et frygteligt Slagteriz thi
Offrene befandt sig mellem en dobbelt Ild. Man lod sig ikke nøie med at dræbe dem,
men man huggede dem istykker, parterede dem Lem for Lem og udrev deres Øine og
Indvolde. Hver Dag begaaes nye Mord i Haverne og paa Veiene. Det er ikke en
Krig mellem Druserne og Maroniterne, (en christen Seet, sbenævnt efter dens Stifter
Maron) det er en Sammensvcergelse mellem de tyrkiske Authoriteter og Druserne, der
gaaer ud paa de Christnes totale Udryddelse. Hvis Frankrig ikke snart kommer os til
Hjælp, vil der ikke blive een Christen tilbage i Syrien. Denne Sammenfvargelse
strækker sig gjennem hele det tyrkiske Rige. Hr. Bontros og hans femten hundrede
Sogneborn bleve udplyndrede as Metualierne. Tolv hundrede Jndbyggere fra Gazina
havde taget deres Tilflugt til en Skov, der ligger fire Mile fra Sidon. Druserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
