Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skapelse og utvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o
utvikler sig av de anlæg, hvormed det nye skaperord
har beriket naturen.
Man kan fra dette synspunkt med en række av
vor tids geistlige og teologer si, at „utviklingen er
Guds skapelsesmetode", uten at komme i konflikt
med den idé som ligger til grund for den bibelske
skapelseshistorie. Og det sier sig selv, at det
værdifulde i skapelseshistorien maa søkes i dens idé eller
aand, ikke i dens bokstavelige utformning eller dragt,
som selvfølgelig kun kan gi uttryk for datidens
verdensbillede. I den detaljerte maate, hvorpaa
skapelses-verket er fordelt paa seks dage — den israelitiske
arbeidsuke — forat Gud kunde hvile paa den syvende
dag — den israelitiske sabbat — maa vi se et uttryk
for tidsbestemte forestillinger, som ikke kan gjøre
krav paa gyldighet overalt og til alle tider. Dette
forhindrer dog ikke, at en periodicitet, som bygger
paa syvtallet, kan være mere eller mindre dypt
begrundet i naturens virkemaate, og at
syvinddelingen forsaavidt kan skyldes en rigtig anelse.
Men det maa være indlysende for alle at det uttryk,
som denne anelse har faat i skapelsesberetningen,
ikke er videnskapelig, men snarere digterisk eller
„profetisk", d. v. s. det er en plastisk-intuitiv
anskueliggjørelse ved hjælp av datidens forestillinger. (Kfr.
ang. syvperiodens betydning for organismens
utvikling og arveligheten Swobodas store verk: ,,Das
Siebenjahr", som uavhængig av religiøse forestillinger
bygger paa et omfattende videnskapelig materiale.)
Man vil finde, at utviklingsmomentet trær sterkere
frem i de mytiske forestillinger om verdenstilblivelsen,
mens skapelsesideen særlig er knyttet til monoteismen.
De mytiske kosmogonier taler jo hyppig om en urkime
til verden, et verdensegg, hvorav demiurgen (den
verdensdannende guddom) fremgaar, og hvori tingenes
„former" og „navn" findes som kosmiske kræfter.
I sammenhæng hermed finder vi i Indien en lære om
to tilværelsesformer for alle ting: en uutviklet kime-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
