Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Utvikling og skinutvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
forvirring, som en unøiagtig og løs anvendelse av
disse begreper fører med sig.
Betragter vi tilblivelsen av et kemisk legeme ved
forbindelse eller ved spaltning (f. eks. tilblivelsen
av vand ved forbindelse av vandstof og surstof eller
tilblivelsen av vandstof og snrstof hver for sig ved
vandets spaltning), saa har vi her aapenbart for os
en opstaaen, men ikke en utvikling. Ti det kemiske
legeme opstaar pludselig (naturligvis relativt talt) og
vedblir saa uforandret i den indtraadte tilstand. Denne
pludselige opstaaen med derpaa følgende uforandrethet
kalder Wiesner ,,sedvanlig opstaaen". Den
karakteriserer al kemisk stofdannelse og kommer derved til at
omfatte hele den uorganiske eller mineralske verden
i motsætning til den organiske. Herfra danner kun
krystallene en undtagelse. Ti for krystallenes
vedkommende kan der ikke bare tales om opstaaen, men
ogsaa om utvikling. De enkelte krystalpartikler
opstaar vistnok pludselig for derefter at vedbli i en
uforandret tilstand; men se±vø krystallen vokser og
utvikler sig fortløpende, saa længe betingelserne for
denne vekst er tilstede. Her slutter altsaa den
gradvise og fortløpende tilblivelse sig til den pludselige,
og denne nye tilblivelsesform er jo i hele den organiske
natur den herskende, idet alle organismer vokser og
utvikler sig av en oprindelig kime.
Wiesner støtter sit utviklingsbegrep særlig til K. E.
v. Baer, den store naturforsker, som man har kaldt
den moderne utviklingstankes far. Ogsaa Spencer tok
sit utgangspunkt i v. Baers utviklingshistoriske
undersøkelser, men forlot snart hans tankelinjer, v. Baer
skjelnet skarpt den sande utvikling, som trær os imøte
i den organiske natur og bevirkes av organismens
iboende indre kræfter, fra de tilfældige
tilblivelsesprocesser, som forekommer i den uorganiske verden
og bevirkes av rent ydre kræfter. Betragter vi f. eks.
tilblivelsen av en sandbanke, som i løpet av længere
tidsrum kan anta uhyre dimensioner og de forskjel-
2 — R. E.: Skapelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
