Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den bibelske skapelsesberetning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
oplysninger i den religiøse aapenbaring eller at lægge
slike oplysninger ind i den. Men dette bunder i en
feilagtig forestilling om den religiøse aapenbarings
væsen og beskaffenheten av de sjælsevner, hvorved
den istandbringes. Disse sjælsevner er nær beslegtet
med den digterisk skapende fantasi, ja man kan si,
at denne fantasi i den religiøse inspiration kan hæve
sig til den høieste virkemaate, som er mulig for den.
Man kan godt kalde denne virkemaate ,,en profetisk
skuen"; men man maa da være klar over, at hvad
det her kommer an paa, ikke saa meget er de konkrete
billeder, hvorav denne aandelige skuen betjener sig,
som den aandsimpuls eller aandsstrømning, under
hvis indflydelse den virker, og dens betydning i
historien. De religiøse genier eller profeter stiller sig
ind i historien som bærere av en bestemt aandsimpuls,
og naar det heter, at man skal ,,prøve aanderne, om
de er av Gud", saa maa denne prøvelse først og fremst
gjælde den ,,aand" (man kan ogsaa si den „surdeig"),
som taler eller virker i de forskjellige religioner eller
deres „profeter". Det ligger til den religiøse
tænke-maate i alle dens former at betjene sig av billeder
(man tænke paa Kristi parabler), og likesom et
digtcrverk kan indeholde dype sandheter, uten at de
billeder, hvori disse sandheter er klædt, kan gjøre
krav paa historisk eller videnskapelig gyldighet,
saaledes kan ogsaa paa det religiøse omraade tidsbestemte
og forgjængelige billeder eller forestillinger bli en ydre
aapenbaringsform for ideer av uforgjængelig og
umistelig betydning.
Altid maa man trænge ind bak billederne til
den aand, som aapenbarer sig i dem, og søker man
efter aanden i skapelsesberetningen, finder man den
monoteistiske aandsimpuls, som gjør sig gjældende i
hele den jødiske historie og blir en hovedstøtte for
kristendommen. Skjønt skapelsesberetningen er
beslegtet med myten, vender den sig mot de mytiske
kosmogoniers polyteisme og panteisme. Hvad den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
