Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skapelse og mekanik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
sætter en producerende eller skapende virksomhet,
som har frembragt den og dermed tillike de
naturlove, hvorefter den virker. Og man maa anta, at
den skapende evne, som har frembragt
verdens-mekaniken, ikke har uttømt sig selv i denne, men
besidder en indre uendelighet og overlegenhet, i kraft
av hvilken den hæver sig over enhver underordnet
mekanik som en evig kilde til eventuelle nydannelser
eller nyskapelser. Isaafald tilbakeholder altsaa den
skapende evne i sig altid en indre kilde til
modifikation og forandring. Men likesom Kristus sa om sig
selv, at han var kommet for at fuldbyrde loven og
profetene, ikke for at avskaffe dem, saaledes maa
man i alle høiere nyskapelser, hvori den skapende
evne aapenbarer sig, se en fuldbyrdelse, ikke en
avskaffelse av den allerede tilveiebragte lovmæssige orden
og mekanik: den lavere lovmæssighet optas og
indordnes i et høiere liv og dermed i en høiere lov.
Naar vi utleder verdensmekaniken — og enhver
specialisert mekanik, som indgaar i denne, — av en
„skapende evne", saa fører vi den altsaa tilbake til
et overmekanisk princip, som aldrig helt kan gaa op
i den mekanik, den frembringer. Hvad skal vi saa
kalde dette overmekaniske princip? Det vilde være
misvisende at kalde det „fornuft". Ti vistnok maa
det virke fornuftig for at kunne frembringe en
lov-ordnet mekanik; men fornuften er dog ikke i sig selv
skapende. Som skapende maa denne evne "snarere
sammenlignes med viljen end med fornuften, og vi
maa derfor nærmest forestille os det overmekaniske
princip som en vilje, som betjener sig av fornuften
til en lovordnet virkeliggjørelse av sine maal. Ordet
,,skape" indeholder et irrationalt moment, som ikke
gaar op i mekanikens fornuft, og i alt, hvad der kan
kaldes vilje, ligger der jo ogsaa unegtelig en irrational
kjerne, som ikke gaar op i de rationale processer
(f. eks. fornuftige overveielser), hvorav den betjener
sig. Paa den anden side ligger der ikke i viljen nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
