Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skapelse og mekanik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
kaos skulde være absolut og fremby en total mangel
paa logisk struktur. Men det skiller sig paa de
forskjellige tilværelsestrin ut fra en bestemt kosmisk
orden og utvikling som en relativ tilfældighet og
uorden og som en tendens til forfald og opløsning i
motsætning til den opadstigende utviklingstendens.
Den materielle verden er derfor kun et kosmos i den
grad, som denne kaotiserende tendens overvindes, og
den materielle verdensproces utfolder sig som en kamp
mellem kosmos og kaos. Den moderne videnskap og
tænkning fører derfor — som professor Vierkandt
utførlig har paavist — til et dualistisk verdensbillede,1)
en dualisme mellem det rationale og det irrationale,
mellem kosmos og kaos. Det viser sig, at vor
materielle verden endog med hensyn til den blotte
rationalitet ikke er fuldkommen eller gir rum for nogen
fuldkommenhet. Og da den menneskelige tro ikke
kan stanse ved en dualisme — en disharmoni —
som det høieste, maa den — for at opløse dualismen
i monisme — gaa ut over den materielle verden til
et immaterielt „Gudsrike" som den høiere harmoni,
hvori den materielle verdens disharmonier forsvinder.
Det kaotiske element i den moderne
naturopfatning trær maaske tydeligst frem hos fysikeren,
professor Boltzmann, som har stillet den fysiske verden
og dens lovmæssighet i ny belysning ved at betragte
den ut fra begreperne sandsynlighet og
usandsynlighed Da der i vor verden findes en tendens til
uorden, maa man — sier Boltzmann — undre sig
over, at der overhodet findes en lovordnet
sammenhæng i den. Tænker vi os, at universet er evig, og
at det oprindelig har været et ordnet universum, saa
maatte dog denne orden i løpet av den uendelig lange
tid ha forvandlet sig til et uordnet kaos. Istedetfor
nu at ty til en „skapende natur" eller en Gud som
den inderste kilde til den kosmiske orden, hvorved
’) Se Alfr. Vierkandt: „Der Dualismus irn modemen
Welt-bild" Berlin 1923.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
