Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Darwinismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
nemlig ikke et planmæssig utvalg som hos
opdrætteren, men rent tilfældig, fordi det fremgaar av det
tilfældige forhold mellem tilfældig opstaatte
organiske egenskaper og de likesaa tilfældig opstaatte
ydre livsomstændigheter hvortil organismen er
henvist. Det bestaar egentlig i en fortsat kumulation
(ophopning) av tilfældige situations fordele.
Livsformernes og arternes skjæbne bestemmes ved et
lotterispil; ti heldige variationer forekommer ved siden av
de uheldige, og det beror paa omstændigheterne, om
en bestemt variation er fordelagtig eller ei.
Allikevel sætter darwinismen ikke al planmæssighet
ut av spillet. Ti den drift, som bringer enhver
organisme til at kjæmpe for livet, føden, forplantningen
og ungerne er i sit væsen en psykisk kraft rettet
paa et bestemt maal. Men darwinismen reducerer
denne drift til en relativt magtesløs faktor i
sammenligning med de tilfældigheter, som fremgaar av blinde
og mekaniske aarsaker.
Darwinismen blev saaledes en hovedstøtte for den
mekanistisk-materialistiske verdensanskuelse, som paa
hans tid var i opgang; men man maa ikke tro, at
den hos Darwin selv utsprang av en slik
verdensanskuelse. Darwin var selv først og fremst den kloke,
ærlige og klart tænkende zoolog, som behersket en
vældig samling av biologiske kjendsgjerninger og søkte
at forstaa dem fra et rent naturvitenskapelig
synspunkt. Hans styrke laa paa den erfaringsmæssige
forsknings omraade, ikke i den filosofiske reflektion
eller bearbeidelse av erfaringsmaterialet, og naar hans
verker vakte en saa vældig opmerksomhet, skyldtes
dette ikke mindst deres solide erfaringsmæssige
underbygning. Ti den spekulative naturfilosofi var kommet
i miskredit, og man søkte ved erfaringens hjælp svar
paa de spørsmaal, som naturvidenskap og filosofi ikke
kan undlate at beskjæftige sig med. Et slikt problem
som arternes oprindelse kunde dog Darwin ikke
behandle uten til en viss grad at gripe ind paa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
