Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kimselektion og kimbane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
og præger den. De findes i kimcellernes
kjernesub-stans (de saakaldte „kromosomer"), som ligger til
grund for al arvelig overførelse fra forældre til avkom,
men er altfor smaa til at kunne iagttas gjennem
mikroskopet. Determinanterne er altsaa „arveenheter" og
deres antal i kimcellen falder sammen med antallet
av de arvelige egenskaper, som avkommet mottar
fra forældrene. De er jo ikke andet end ørsmaa fysiske
utgangspunkter for utfoldelsen av disse arvelige
egenskaper i den voksne organisme, men maa allikevel
betragtes som individuelt avsondrede livsenheter. Og
inde i cellekjernen kjæmper de med hverandre om
den tilgjængelige næring paa samme maate som de
utvoksede organismer i naturen. De determinanter,
som ligger under i denne kamp, blir svækkede
„minus-varianter", som kun i ringe grad formaar at bringe
den tilsvarende egenskap eller det tilsvarende organ
til utvikling i organismen mens de seirende
determinanter blir „plusvarianter", som stadig sterkere
formaar at præge den utvoksede organisme, hvis de
da virker til fordel for denne i den ydre
tilværelseskamp. Artsut viklingen skyldes saaledes et samspil
mellem den indre og den ydre selektion: den indre
selektion avgjør, hvilke determinanter og tilsvarende
egenskaper skal faa lov til at stige og brede sig i de
efterfølgende slegtled, mens den ydre selektion avgjør,
om bærerne av disse egenskaper faar lov til at leve
og forplante sig videre. Den indre selektion byr frem
de varer, som den ydre selektion kan vælge imellem,
og dette maa føre til en utryddelse av de derminanter,
som ikke formaar at gi den utvoksede organisme
funktionsdygtige organer. Ved den ydre selektion
kontrolleres resultaterne av den indre.
Man ser, hvorledes Weismann ved sin lære om
kimselektionen søkte at utfylde den i darwinismen
saa følelig fremtrædende mangel paa en produktiv
eller skapende kraft bak variationerne. Men hans
lære høstet ikke meget bifald, og den kjendte nydar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
