Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kimselektion og kimbane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
til fuldstændig bizarre, disharmoniske for ikke at si
umulige livsformer. Ti naar nogen determinanter
seirer over de andre og kanske utrydder dem, maa
de organer, som fremgaar av de seirende
determinanter, bli særlig yppige og svære, mens de andre
organer i mere eller mindre grad maa forkrøble. Men
en slik ensidig organutvikling paa bekostning av andre
organer kan i det store og hele ikke paavises. Legemet
danner en harmonisk ordnet helhet, og livet bestaar
i en overvindelse av disharmoni. Hvorledes kan en
slik ordnet helhetsorganisation fremgaa av en kaotisk,
disharmonisk kamp mellem determinanterne? De
indbyrdes kjæmpende determinanter maatte
nødvendigvis gjøre organismen til et kaos, ikke til en ordnet
mikrokosmos. Vi ser her atter de mislige følger av
darwinismens ensidige betoning av tilfældigheten som
forklaringsprincip. Tilfældigheten kan heller ikke i den
mikroskopiske cellekjerne bli et skapende og ordnende
princip, men maa føre til opløsning, uorden og kaos.
Dette udelukker dog ikke, at det opbyggende og
organiserende princip, som gjør organismen til en
ordnet helhet, motvirkes av en tendens til opløsning,
tilfældighet og uorden, som kan forklares ut fra et
visst indbyrdes kampforhold. Forsaavidt kan
Weis-manns teori gi uttryk for en tendens, som det
organiserende princip stadig maa overvinde. Helhetskraften
(integrationen) gaar jo i organismen stadig haand i
haand med en delings- eller utsondringskraft
(disintegration); men saa længe organismen skal leve, maa
helhetskraften være den altdominerende. En
forrykkelse av den forhaandenværende likevegt gaar dog
stadig for sig, og det er ikke saa vanskelig at forstaa,
at der særlig ved den overgang, som skiller avkommet
fra forældrene, er bruk for en blanding av kortene,
d. v. s. for en viss tilfældighetsvirkning som muliggjør
nye kombinationer av de arvelige egenskaper i
organismen. Særlig fluktuationerne — kvantitative
forskyvninger, som kun delvis er arvelige — kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
