Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighet og avstamning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
menblanding med linjen 1—9, og videre utvalg fører
ikke til nogen yderligere forskyvning. Nogen
forandring er ikke opnaadd; ti man har bare bevirket,
at en iforveien fast livstype er traadt klart frem fra
sit skjul i blandingen.
Dette har, som man vil forstaa, stor principiel
betydning. Ti det viser sig — som Johannsen
fremhæver —, at arterne ikke er rene, men blandet og
kan kaldes „sammelarter" omfattende større eller
mindre rækker av særarter, som har en ganske anden
ensartethet og konstans, end man i darwinismens
glansperiode tænkte sig. Baade arter og varieteter
kan omfatte mange forskjellige „livstyper", som hver
især har sit bestemte konstante anlægspræg. Og
likesom disse livstyper ved kunstig utvalg kan utskilles
fra blandingen, saaledes kan dette ogsaa ske ved et
naturlig utvalg. Men da bestaar virkningen av det
naturlige utvalg jo ikke i frembringelsen av noget
nyt, men kun i utsondringen av noget allerede
eksisterende. Den individuelle variation viser sig
overhodet ikke at tilhøre det arvelige anlægspræg. Den
fremkommer ved de ydre kaar, som selvfølgelig har
stor indflydelse paa det enkelte individs utvikling,
og altid vil variere noget fra det ene individ til det
andet. Man maa saaledes henregne den individuelle
variation til det ikke arvelige „fremtoningspræg", som
kun er eiendommelig for individet. Naturligvis kan
det naturlige utvalg ikke bare utskille faste livstyper,
men ogsaa ved krydsning tilveiebringe blandinger,
d. v. s. nye egenskapskombinationer, ikke sjelden helt
nye karakterer. Men det nye, som paa denne maate
fremkommer, er dog bare en ny blanding av det
gamle, og paa grund av den begrænsning, som
krydsningen er underlagt, kan man ikke godt forklare nye
arters opstaaen ad den vei.
Johannsen kalder den faste type en „genotype".
Han forutsætter nemlig, at den rene linjes kimceller
indeholder et større eller mindre antal „gener" d. v. s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
