Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arvelighet og avstamning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
bestemt kimcelle er altsaa = Disse parvis anta-
gonistiske arveenheter kan ligne hverandre eller være
forskjellige, men er rettet paa samme organ eller
omraade i den utvoksede organisme. („Handbuch d.
normalen und pathol. Physiologie" Bd. 17. (1926), p.
926). I den befrugtede eggcelle, hvorav den nye
organisme vokser frem opstaar en lovmæssig regulert
kamp mellem disse antagonistiske arveenheter. De
„dominerende" arveenheter undertrykker de
„recessive" uten at ødelægge disse, d. v. s. den utvoksede
organisme („fænotypen") frembyr kun dominerende
egenskaper, men bevarer i sine kimceller ogsaa de
recessive egenskaper som anlæg og kan saaledes
overføre baade dominerende og recessive egenskaper paa
avkommet. (Kfr. Uexküll ,,Theoretische Biologie p.
145 f.) Naar der ved krydsningen fremkommer en
mellemting („intermediær type") kan denne forklares
som ufuldstændig dominans, idet den recessive
egenskap skinner igjennem den dominerende. I de fleste
tilfælde er dominansen saa fuldstændig, at den
ganske fortrænger den recessive egenskap. Ifølge Morgan
er de enkelte arveenheter i kromosomerne koblet
sammen i grupper, mellem hvilke der kan ske en
utveksling av arveenheter, forsaavidt de er rettet
paa samme organ eller organsystem.
En fuldstændig gjennemgaaelse av de Mendelske
regler skal vi her ikke indlate os paa; man ser, at den
blanding, som opstaar ved krydsning, ikke er fast
og varig, men atter opløses i de paafølgende slegtled.
En raceblanding behøver derfor ikke at virke
skadelig; ti de mindreværdige egenskaper skiller sig
atter ut. Dog kan der ved blanding av arter
fremkomme bastarder, som i den paafølgende generation
ikke spaltes, men holder sig konstant (f. eks. mulatter
ved blanding av negre og hvite). Man kjender dog
kun meget faa tilfælde av konstante
krydsnings-resultater, som ikke følger de Mendelske regler, og
aarsakerne til disse undtagelser er ubekjendt. At man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
