Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad er generne?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
Man har i den senere tid fremkastet den tanke,
at generne skulde være enzymer eller fermenter, som
utløser de processer, hvorved legemet vokser og
utvikler sig. Ved enzymer forstaar man jo stoffer, som
anvendes til gjæring og foreløbig kun kan utvindes
av levende celler. De virker som „katalysatorer",
d. v. s. de fremkalder en bestemt kemisk reaktion
uten selv at delta i den. Men som enzymer maatte
dog generne ha molekylære dimensioner, og de
rammes derfor av samme indvending som Weismanns
determinanter: at kromosomerne umulig kan avgi
plads for den mangfoldighet av enzymer, som vilde
utkræves for alle de varierende arvelige egenskaper.
Tænker man paa de milliarder av arvelige egenskaper,
som den organiske verden frembyr, blir det ikke let
at forstaa, hvorledes de skulde kunne ha hver sine
enzymer.1)
Men selv om denne indvending skulde være
uberettiget, maa man ikke overse den store avstand
’) Enzymteorien utnytter ogsaa de saakaldte «hormoner»
(d. v. s. stoffer, som utsondres av legemets lukkede kjertier
og optas i blod og lymfe) til forklaring av arveligheten og
organismens utvikling, (Goldschmidt), og der kan visselig
ikke herske tvil om, at baade enzymer og hormoner spiller
en betydningsfuld rolle for væksten. Endnu er dog disse
stoffers kemiske natur uopklaret. Det synes bevist, at de
mandlige og kvindelige egenskaper utvikler sig av et nøitralt
anlæg under indflydelsen av «formative hormoner», som iflg.
Goldschmidt opstaar derved, at flere gener virker efter tur.
De fysiologiske processer, hvorved organismen vokser og
utvikler sig, synes at staa i et meget forskjelligartet
forhold til hverandre indbyrdes. De kan forløpe i høi grad
selvstændig som rent paralelle processer. Men en kimedel
kan ogsaa virke i høi grad determinerende paa den anden
og formelig tvinge det omgivende væv i sin tjeneste. I
andre tilfælde utløses den ene proces av den anden. Der
tales ogsaa om kræfter i kimens indre, som virker
retningsbestemmende for bevægelige cellers vandring eller for
celle-utløperes utvoksning (nervetraade). Trods dette mangeartede
forhold mellem de fysiologiske utviklingsprocesser i
organismen virker dog alle disse i en nøie avstemt harmoni
baade m. h. t. rum og tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
