Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad er generne?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
tur trær i virksomhet. Med andre ord: de forskjellige
anlæg eller gener avløser hverandre og virker efter
en bestemt „plan", hvilket henviser til en naturfaktor,
som i den uorganiske natur er ukjendt.1) Selv om
generne skulde vise sig at være enzymer, vilde man
dermed ikke ha løst det problem, som ligger i deres
planmæssige virkemaate. v. Uexküll kalder
enzymhypotesen en forlegenhetsutvei, som man har benyttet
sig av; fordi man ikke kjender enzymernes natur.
Han akcepterer dog selv enzymhypotesen, hvad
genernes materielle natur angaar, men hævder, at de tillike
har en immateriel side, som er den væsentligste. ,,Man
kan rolig anta, at kromosomernes smaadele er gener;
kun maa man ikke ved betragtningen av deres
materielle basis glemme de immaterielle impulser, som
virker i dem og følger en bestemt regel".’1)
Det skulde synes noksaa rimelig at lægge genernes
kemiske natur til grund for forklaringen av slike
egenskaper som organismens farver. Men man maa
huske paa, at det her ikke bare gjælder at forklare
farverne, men ogsaa den maate, hvorpaa de er
lokalisert, f. eks. hos fugle og sommerfugle. Det er ikke
bare farven, men ogsaa dens lokale anbringelse, som
er arvelig. Ingen kan forstaa, hvorledes generne ut
fra sin rent fysisk-kemiske natur i slegtled efter
slegtled kan frembringe bestemte blad- og
blomsterformer, — f. eks. det takkede og det glatte blad,
den regelmæssige anordning av haar paa en plante
’) v. Uexküll: „Bausteine zu einer biologischen
Weltan-schauung" s. 280 f.
2) Professor Herbst (Heidelberg) avviser enzymhypotesen
ved at henvise til, at generne maa kunne vokse og formere
sig. Ti kunde de ikke dette, maatte de stadig avta i
kvantitet og tilslut fuldstændig forsvinde ved de uttallige
celledelinger i kimbanen. Men fermenterne kan ikke formere
sig som en organisme, („Handbuch d. normalen u. pathol.
Physiologie", 1926, Bd. 17 p. 1030). Spørsmaalet er dog,
om man har forklaringen, fordi man betragter generne som
levende mikroorganismer. Ti hvad bevirker, at disse
mikroorganismer arbeider sammen efter et organisk program?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
