Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad er generne?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
til noget aandelig-ideelt, hvorved legemet egentlig
faar sin form. Ti overalt, hvor der er tale om orden
og maal, har vi med noget aandelig at gjøre,
hvadenten vi nu kalder det diafysisk eller metafysisk.
Organisationspotensen er jo ikke andet, end hvad
der i en anden sammenhæng er blit kaldt
skapelses-idé, platonisk idé eller „enteleki". Formen er den
aandelig-kvalitative side av det materielle legeme.
Og hvad arvelighetsforskningen viser os er kun, at
denne form falder ind under en type, som lar sig
opløse i en mængde skilte formelementer med
minimale fysiske tilknytningspunkter i kimens
kromosomer. Med disse formelementer kan saa kimbanen
drive et visst vekselspil, som er umulig indenfor den
utvoksede enkeltorganisme, og som derfor først kan
aapenbare sig i slegtsfølgen, idet formelementerne i
de forskjellige organismer kan træ istedet for
hinanden, dække eller modificere hinanden, men altid
i hver enkeltorganisme optrær forenet i bestemte
korrelativt sammenhængende helheter. De Mendelske
regler viser os den lovmæssighet, som forbinder sig
med parringens eller krydsningens tilfældighet og
sammen med denne finder plads og spillerum indenfor
den omfattende typiske slegtsnorm.
Kimen og den utvoksede organisme synes at
forene det aandelige og det materielle paa hver sin
maate: I det utvoksede legeme danner den aandelige
form og den fysiske materie en enhet, de betinger
og gjennemtrænger hinanden gjensidig. Men i kimen
har materien ikke nogen form og den kan derfor
kun betragtes som basis for en aandelig formpotens,
som først ved legemets vekst blir til virkelighet.
Materien er i kimen likesom trukket sammen til et
minimum, hvorved formen er skilt fra materien og
blit fuldstændig immateriel. Derved har formen tillike
mistet den individuelle bestemthet, som den har og
maa ha i enhver fysisk organisme. Den kan betragtes
som opløst i en mangfoldighet av formpotenser, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
