Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Artssjælen og den individuelle sjæl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
men maa ha en potentiel tilværelse, hvis enkelte dele
intensivt eksisterer i hverandre og først gjennem
utviklingen trær ut fra hverandre i rum og tid. Vi
kan jo heller ikke si om vore forestillinger eller tanker,
at de eksisterer ved siden av hverandre som adskilte
dele i hjernerummet. Vi maa tillægge dem en
firedimensional tilværelse i den betydning, at de i sin
potentielle tilstand d. v. s. naar de ikke indgaar i vor
aktive tænkning, er hævet over rum og tid, d. v. s.
over de processer, som kræver rum og tid i fysisk
forstand. Ifølge Fechners opfatning av den fjerde
dimension muliggjør nemlig denne en samtidig
nærværelse av momenter, som ved en begrænsning av
dimensionerne trær ut fra hverandre i rum og tid.
Det interessante forhold mellem Fechners opfatning
og Minkowski-Einsteins teori kan vi her ikke
ind-late os paa.
Ogsaa Uexkülls fremstilling av formutviklingen kan
tjene som en udmerket illustration av denne
opfatning. Uexküll henviser nemlig uophørlig til den plan,
som aapenbarer sig i formutviklingen, men som ikke
selv kan indeholdes i kimcellernes eller kromosomernes
materielle struktur. Nu indeholder jo enhver plan
som et samtidig overskuelig og i denne forstand
firedimensionalt hele alle de momenter, som ved
virke-liggjørelsen av planen trær ut fra hverandre i rum
og tid. Planen er noget samtidig nærværende,
virke-liggjørelsen derimot en rækkefølge av handlinger i
rum og tid. Og Uexküll mener, at den organiske
plan virkeliggjøres i organismen ved en systematisk
ordnet rækkefølge av immaterielle impulser, som
virker utløsende paa fermenterne i kromosomernes gener.
Denne anskuelse stammer egentlig fra den geniale
naturforsker K. E. v. Baer, som illustrerte den
organiske formdannelse ved at henvise til en melodi, som
synges eller spilles. Melodien er jo en rækkefølge av
toner, men danner dog en kunstnerisk enhet eller
helhet, som man meget godt kan kalde en kunst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
