Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lamarckisme og orthogenesis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
og dømmekraft at arbeide for at tilveiebringe den
til sultens tilfredsstillelse nødvendige
formaalsfore-stilling. Dyret husker forskjellige midler, f. eks. det
hurtige løp, som vilde føre det til græsbevokste egne,
eller sine hove, hvormed jorden kan ophakkes og
røtter blotlægges, eller sin hals, hvormed den kan
naa løvet paa de ikke avbrændte trær. Og dens
dømmekraft sier den, at det sidste middel er det
bedste. Saaledes fører da sulten til halsens forlængelse.
Det er dog indlysende, at denne teori trækker
for store veksler paa dyrets individuelle sjæl. At
individets behov og ønsker kan spille en
betydningsfuld rolle i utviklingen, naar denne har naadd et visst
høidepunkt, er forstaaelig; men de kan dog aapenbart
kun bevirke modifikationer i den organiske plan, som
aapenbarer sig i formdannelsen, og disse
modifikationer vil sikkert næsten altid indskrænke sig til
individet. At forklare f. eks. utviklingen av slangens
gifttænder ved psykiske behov eller forestillinger i
slangesjælen er umulig, fordi slangesjælen totalt
savner betingelserne for at utvikle bevisste behov
eller forestillinger av den art. Man maatte i et slikt
tilfælde snarere ty til det ubevisste instinkt end til
intelligensen, men dermed tyr man til kræfter, som
mere ligger utenfor end indenfor den individuelle
sjæl og nøie er knyttet til artssjælen. Ti gjennem
instinktet beherskes individet av slegten.
Den lamarckistiske forklaring har en viss
indlysende kraft, saa længe det dreier sig om et
bruks-organ, som ved aktiv handling kan avpasses for dyrets
behov, f. eks. fot, tunge, vinge etc.; men den taper
sin kraft, overfor rent passive avpasninger f. eks.
utviklingen av skal, panser, farver, fjær etc. I det
hele er lamarckismen en avpasningslære, som i likhet
med darwinismen lægger hovedvegten paa de ydre
kaar og deres forhold til enkeltorganismen, ikke paa
de indre kræfter som virker i kimsubstansen. Men
mens darwinismen kun opererer med en tilfældig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
