Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mennesket som slegtsutviklingens maal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
cialiserte og derfor ensidige utprægninger av
utvik-lingsskridt, som mennesket i sig har bevaret og
indordnet i en fuldkommen harmonisk helhet. Og
forsaavidt menneskeanlægget hele tiden som en ideel
form- eller organisationspotens har været forbundet
med avstamningsprocessen, blir der ogsaa mening i
et bekjendt ord av Schiller: „Mennesket er skaperen,
og dyrene er dets skapninger". Dermed menes
naturligvis ikke, at mennesket er en Gud, som har skapt
dyrene, men kun at menneskets idé har været
bestemmende for alle opstigende utviklingsskridt, og at
menneskeanlægget maa ha staat bak alle de anlæg, som
blev virkeliggjort i fortidens urformer og førte til
specialiseringen av de nu eksisterende livstyper.
Palæontologen Dacqué synes at være den moderne
forsker som sterkest har betonet denne menneskets
betydning for den opstigende utvikling. Han finder
det nemlig umulig at utlede de enkelte typer, som
forekommer paa de systematiske trin, fra hverandre,
og forsøker derfor at utlede dem av mennesket. Og
da mennesket kan betragtes som hele systemets
stamme, hævder han, at de urtyper, hvorfra
mennesket stammer, stadig blev mere menneskelignende ved
at avspalte dyreformenes mangfoldighet. Denne
mangfoldighet betragter han da som noget konstant
og mener, at de menneskelige urformer som en Noas
ark har indeholdt den i sig.
Vi kommer her i berøring med en idé, som har
spillet en viss rolle i naturfilosofien, den nemlig, at
dyrene nedstammer fra mennesket, ikke mennesket
fra dyrene. Der ligger jo ogsaa en dyp sandhet i
denne idé, naar man bare opfatter den som et uttryk
for menneskeideens eller menneskeanlæggets
bestemmende indflydelse paa den organiske opstigning og
ikke forestiller sig mennesket som en materielt
præ-eksisterende urform, hvorfra dyrene efterhaanden er blit
sluppet ut i verden. Der synes jo ikke at kunne
herske nogen tvil om, at de urformer, som betegner
11 — R. E.: Skapelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
