Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mennesket som slegtsutviklingens maal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
lingen med menneskets aandelige egenskaper, som
mangler hos dyret. Men i utvidet betydning kan
ordet naturligvis ogsaa benyttes om alt, hvad dyret
foretar sig. Bedre end handling er maaske ordet
,,bruk". Ti dyret bruker sine lemmer til opnaaelse
av visse maal, som forutsætter et psykisk nerveliv.
Vi har altsaa de encellede væsener med
avlefunktionen, planterne, som til avlefunktionen føier
utvik-lingsfunktionen, og dyrene, som til avle- og
utvik-lingsfunktionen føier handle- eller bruksfunktionen.
Og her bør vi lægge merke til, hvordan
handlefunk-tionen bygger paa utviklingsfunktionen, men samtidig
hæver sig over den. Ti dyret har jo først en
utviklingstid, hvori organismen opbygges. Denne
utviklingstid har altsaa dyret fælles med planten. Men
efter utviklingstiden kommer der for dyret en
handlings- eller brukstid, som er eiendommelig for dyret.
Og det er særlig vigtig at lægge merke til, at
utviklingsfunktionen maa begrænses og komme til en viss
avslutning, forat handlefunktionen skal kunne gjøre
sig gjældende. Ti det er først naar veksten er
tilendebragt, at handlingens tid for alvor er inde.
Handlefunktionen utfolder sig derfor aapenbart paa
bekostning av utviklingsfunktionen. Ti hvis dyret —
saaledes som planten — skulde fortsætte at vokse og
organisere sig i hele sit liv, — hvis det stadig skulde
fortsætte med at føie nye organiske led til sit legeme,
— vilde det aldrig kunne komme til at handle.
Gjennem handlefunktionen utvikles der en stadig
skarpere motsætning mellem det rent organiske liv
og det psykiske nerveliv, og man kan derfor godt
kalde dyrene psykiske organismer. I forhold til disse
psykiske organismer blir da mennesket en
aands-organisme, idet aands]unktionen her hæver sig over
den blot psykiske funktion paa lignende maate som
den psykiske handlefunktion hæver sig over den
organiske utviklingsfunktion. Og likesom
handlefunktionen forutsætter en begrænsning og avslutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
