Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livets oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
ikke er andet end et spil av fysiske kræfter, saa er
det jo dermed ikke sagt, at cellen selv er blit til ved
et spil av disse kræfter. Et elektricitets verk i funktion
viser os ganske visst kun et spil av elektriske kræfter,
men det gaar ikke an at si, at disse kræfter har
frembragt selve elektricitets verket. Hvorledes den
ubegripelig fine cellestruktur har kunnet opstaa av
fysiskkemiske kræfter alene er hittil ganske ufattelig.1)»
Uravlingshypotesen synes saaledes at vike pladsen
for panspermilæren, ifølge hvilken livet ikke
oprindelig er opstaat av den uorganiske materie her paa
jorden, men er indført til jorden fra verdensrummet.
Egentlig maa livet betragtes som likesaa gammelt
eller evig som den uorganiske materie, og man har
fremsat den formodning, at det har utviklet sig paa
dertil særlig skikkede himmellegemer, hvorfra det saa
ved en slags kosmisk smitte er blit overført til andre
himmellegemer. Den svenske naturforsker Svante
Arrhenius’s navn er jo særlig knyttet til denne lære.
Man tænkte sig oprindelig, at de meteorer, hvori de
aldrende himmellegemer opløser sig, kunde ha
overført livet til jorden fra andre dele av verdensrummet.
Men denne antagelse kunde ikke forlikes med den
høie temperatur, som opstaar paa meteorerne ved
deres indtræden i atmosfæren, og som maa antas
at dræpe alt liv. Arrhenius fremsatte da den
hypotese, at det er lysets straaletryk, som overfører
livs-kimerne fra det ene himmellegeme til det andet. Det
synes ikke udelukket, at der kan eksistere livskimer
saa uhyre smaa og lette, at de av dette straaletryk
vilde kunne presses ind i atmosfæren. Og dersom
de saa har støtt paa en fugtig, gunstig jordbund,
vilde dermed grundlaget være lagt for livets
utviklingsgang paa jorden.
Der kan anføres mange alvorlige indvendinger
mot denne lære. Hvis den holder stik, skulde atmo-
’) B. Bavink: Ergebnisse und Probleme d.
Naturwissen-schaft p. 232—37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
