Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livet og entropien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
er endelig. Den bestaar nemlig i en utjevning og
likelig fordeling av varmeenergien i verdensaltet som
tilslut maa indtræ fordi al energi litt efter litt gaar
over i en varmeenergi som ikke igjen kan
forvandles til andre energiformer. Naturen har hvad
Planck kalder en „forkjærlighet for varmeenergien",
som viser sig deri at den varmeenergi som ikke
atter kan omsættes i andre energiformer stadig tiltar
og derfor faar karakteren av et stillestaaende hav,
som efterhaanden opsluker alle andre energiformer.
Naar al energi er forvandlet til varme, som har spredt
sig over hele verdensaltet, idet al temperaturforskjel
i forhold til omgivelserne utjevnes betyr naturligvis
dette død og stilstand baade for den uorganiske og
den organiske natur. Dette er den bekjendte
entropilov, som danner den anden hovedsætning i Clausius’s
mekaniske varmeteori.
Hvorledes skal denne utjevnede varmeenergi atter
kunne koncentrere sig til urtaaker, hvorav nye
verdener kan dannes? Kun ved en guddommelig
ind-gripen, sier professor W einstein, d. v. s. kun ved
en skapermagt, som staar over den fysiske eller
energetiske verden og ikke omfattes av den stilstand,
som varmedøden hitfører i den materielle verden.
Man har ganske visst pekt paa fysiske faktorer som
motvirker entropien; men de kan kun forsinke
varmedødens indtræden, ikke overvinde den. Det er derfor
en nærliggende hypotese, som bl. a. Lotze har utviklet,
at verdener periodisk skapes paany av Gud ved nye
stoffer og kræfter, naar de gamle verdener er gaat
tilgrunde. De gamle, f. eks. Aristoteles, kunde endnu
betragte stjernerne som evige, d. v. s. guddommelige
væsener, i en evig og fuldkommen bevægelse. Det
kan man ikke længer i vor tid. Ogsaa
himmellegemerne dør, selv om deres levetid strækker sig over
umaadelige tidsrum.
Al fysisk energi er altsaa entropisk, d. v. s. den
er underlagt en stadig degradation eller værdiforrin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
