Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livet og entropien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
dermed levendegjøreise av uorganiske stoffer. Ti kun
stof, som iforveien er levende, kan opta uorganisk
materie i sin struktur og gjøre den delagtig i livet.
Ved assimilationen vækkes saaledes en potens i den
uorganiske materie, som den før ikke hadde, og der
ligger egentlig i assimilationen en stræben efter at
indforlive al uorganisk materie i den organiske
struktur og saaledes levendegjøre den. Det, som ligger
til grund for assimilationsevnen, er ikke en fysisk
energiform, men noget psykisk, nemlig følelse. Den
simpleste klump plasma er i en viss forstand et følende
stof, og de kemiske stoffer blir levende ved at
gjen-nemtrænges med følelse.
Ogsaa stofvitalismen kommer altsaa til det
resultat, at livet skyldes en overfysisk eller overenergetisk
kraft, som i sit væsen er psykisk. Men den kommer
til følelsen, ikke til forestillingen, billedet eller ideen.
Og dette vil igjen si, at den kommer til den irrationale,
ikke til den rationale side av det psykiske liv. Ti i
forestilling og idé er det rationale, i følelse og vilje
derimot det irrationale element fremherskende.
Forsaavidt kunde man vistnok kalde f orm vitalismen en
rational og stof vitalismen en irrational vitalisme.
Men det rationale og det irrationale virker paa alle
omraader sammen, og stofvitalismen kan derfor meget
godt forbindes med f orm vitalismen, hvad Schneider
ogsaa betoner. I den materielle organisme bestaar
der et lignende forhold mellem form og stof, som
der i vort sjælsliv bestaar mellem forestilling (idé)
og følelse. De er gjensidig avhængige av hinanden.
Utadtil fremtrær organismen som materialisationen
av en forestilling, et forbillede, en idé, indadtil
fremtrær den som materialisationen av en følelse, den
mest primære og dunkle av alle følelser: livsfølelsen.
Følelsen er av ubestemt og derfor stoflig art, mens
forestillingen er bestemt og derfor formal. Ingen
levende form uten et levende stof. Ingen forestilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>