Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livet og entropien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
tilfældige og ydre forhold maa bestaa mellem
besjælede organiske individer indbyrdes som betingelse for
deres frihet og aandelige utvikling, og til denne
uorganiske avsondring mellem de organiske individer er
ogsaa deres død knyttet. Ti hvis alt organisk liv
var samlet i én organisme, som var i stadig vekst,
vilde der jo ikke eksistere nogen død. I den
uorganiske materies forhold til det organiske liv gjælder
derfor maksimen: ,,del og hersk!" Ti den uorganiske
avsondring og opstykning, som materien paatvinger
det organiske liv, gir de opløsende kræfter overtaket,
og døden vinder i de avsondrede enkeltorganismer let
en seir, som den sikkert ikke saa let vilde vinde,
om den stod overfor et eneste samlet,
sammenhængende liv. Man er i almindelighet ikke opmerksom
paa, at alle organismer bare er organiske øer midt
i et hav av uorganisk materie, som beherskes av rent
mekaniske love. De enkelte organismer kan derfor
ikke indbyrdes staa i et organisk forhold til hverandre
slik som de enkelte celler i samme organisme. Det
er bare indadtil, at de kan opretholde et organisk
forhold. Utadtil maa de staa i et uorganisk, mekanisk
forhold til hverandre. D. v. s. de maa optræ overfor
hverandre, som om de bare var avsondrede mekaniske
systemer og gjensidig indvirke paa hverandre ved
hjælp av rent mekaniske processer. Forbindelsen
mellem de enkelte organismer er m. a. o. bare
mekanisk, ikke organisk. Derfor blir ogsaa avsondringen
mellem dem mekanisk, d. v. s. av samme art som
avsondringen mellem selvstændige mekaniske
systemer som f. eks. to stene eller billardkugler.
Aandslivet maa betale den personlige
individualisme med individernes død, og til denne personlige
individualisme knytter sig desuten en entropi av
aandelig art. Ti det er klart, at den frie avsondring
og vilkaarlighet i forholdet mellem individerne
muliggjør en indbyrdes „kamp for tilværelsen" en „alles
krig mot alle", som vilde være umulig mellem cellerne
13 — R. E.: Skapelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
