Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturen og Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
medtar denne natur med dens uendelige fylde av
formationer i sin forestilling om Gud, kan man kun
danne sig et goldt, abstrakt begrep om Ham. Man
kan kalde Ham uendelig og evig. Men denne
uendelighet og evighet faar da samme abstrakte enstonighet
som udmerker det tomme rum og den tomme tid.
Man sier, at Gud er hævet over rum og tid. Men
dermed kan kun menes, at Han er hævet over den
avsondring eller adskillelse, som rum og tid bevirker
og betyr i en materiel natur. Som naturvæsener kan
vi jo ikke leve i ethvert rum og til enhver tid. Vi
er lænket til vor begrænsede plads i rummet og tiden
(historien), hvilket kun er en simpel følge av den
omstændighet, at vi i den materielle natur har med
avsondrede legemer at gjøre, hvert enkelt med sit
rum og sin tid. Materialitet er ensbetydende med
avsondring, og saalænge rum og tid tjener
materialiteten, tjener de tillike avsondringen, eller kanske
rettere den gjensidige ugjennemtrængelighet og
udelukkelse, som er karakteristisk for materielle legemer
i deres indbyrdes forhold.
Men hvorfor skulde rum og tid ikke ogsaa kunne
tjene enhet og sammenhæng? Rum og tid kan likesaa
godt forene som adskille, og man kan derfor meget
godt tænke sig, at der ogsaa i den guddommelige
natur findes rum og tid, men at de der tjener en
ubrytelig enhet og sammenhæng, som staar i en skarp
motsætning til den materielle avsondring og
forgjæn-gelighet.
Ogsaa i den materielle natur overvindes jo, som
vi har set, den entropiske avsondringstendens av de
kræfter, som bevirker indre sammenhæng, særlig i
organismen, som er os et billede paa harmonisk enhet
og samvirke mellem en mangfoldighet av sondrede
celler. Men denne overvindelse av avsondringen sker
dog altid kun stykkevis. Den spænder bare over et
begrænset rum og en begrænset tid, og avsondringen
faar derved altid i længden det sidste ord. Død kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
