Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Naturen og Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Dersom man overgir Gud til naturen, mister man
Ham, idet man forfalsker sit gudsbillede med træk,
som er eiendommelige for den materielle natur, ikke
for Gud. Likesom virkeligheten ikke er tilstede i det
symbol eller billede, som brukes til at betegne den,
saaledes er Gud heller ikke som Gud tilstede i naturen,
og den, som søker Ham der, søker Ham forgjæves.
Naturen kan kun henvise til Gud som kunstverket
viser hen til kunstneren, og naar man i selve naturen
mener at finde en Gud med aandelig-moralske
egenskaper, saa idealiserer man ubevisst naturen og lægger
ind i den et gudsideal, som stammer fra aanden i
mennesket, ikke fra naturen selv. Under denne
illusion, hvorved naturen gud dommeliggj øres lider alle
de førkristne religioner. Men kristendommen
overvandt den ved at henvise til en aand og en skaper,
som er hævet over naturen, og den maa stadig paany
overvindes, hvis de aandsgoder, som kristendommen
har bragt os, skal bevares. I dette standpunkt ligger
ingen naturfiendtlighet, men bare et uttryk for
nødvendigheten av at betragte naturen i det rette
forhold til aanden. Naar jeg sætter den levende person
over dens speilbillede, saa ligger deri ingen
undervurdering av den betydning, som speilbilleder eller
symboler i det hele kan ha. Naturen kan kun vedbli
at være den høieste virkelighet for en, saa længe
man ikke har faat sine øine aapnet for Gud som en
langt høiere og væsentligere virkelighet, i forhold til
hvilken naturens virkelighet blir avledet og sekundær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
