Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Simonsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skulde han ikke ha sig baade øl og dram, før
han gik paa den tørna, bandte Simonsen.
«Synes du, det er værdt?» sa fru Mossa
Carling til sin mand, som holdt paa at trække op
en flaske punsch.
«Jeg synes da, vi faar by far et glas punsch
allikevel.»
«Jaja — du gjør, som du vil, bassen min.»
Fru Mossa satte op alle de tvehaker, hun raadde
over. Pen var hun ikke — øienlokkene blev tykke
utover mot tindingerne, saa de smaa graa øine
likesom krøp stikkende indover mot næseryggen;
ansigtet var fett og friskt i farven, men munden
var liten og knepen med tynde læber — og saa
var brystkassen trang og smal, men underkroppen
før og bred.
Hun sat midt i plyschsofaen under den
elektriske krone, hvis tre blus pragtfuldt belyste
hotelværelsets to jernsenger, to mahogniservanter, to
natbord og skapet med toiletspeil, de to
lænestoler foran bordet med et askebæger paa en
serviet midt i cheniljeteppet.
Det banket forsigtig paa døren, og Simonsen
steg varsomt over terskelen. Han tok i haanden.
«Goddag, Sigurd — morro at faa se dig igjen
da, gutten min — goddag, goddag, Mossa —
hyggelig at faa se dig engang ogsaa — og like ung
og pen da —»
Mossa ringte efter kaffen, skjænket rundt, mens
Sigurd forsynte glassene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
