Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Simonsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
«Neimen Olga mil»
«Aaja det er ingen sak for dig. Neida —du
kan reise op paa bygden du — og saa kan du
ta paa aa ture igjen med tøser og drik og alt det,
du laa og sølte oppi, da jeg fik fat i dig — aa
gid aa god og dum jeg var, som trodde dig og
lot dig tulle med mig, akkurat som du vilde.»
«Olga da — du faar da huse paa barna lell»
«Haa ! — Dem hører det nok, kan du lita paa
— i gaarden og paa trapperne. Saa dem kan
liksaagodt høre det av mig og.»
«Det er julekvelden naa, Olga — du faar da
huse paa det lei,» — sa Simonsen værdig.
Olga graat stille med hodet ned paa bord*
platen. Simonsen la haanden bort paa hendes
skulder:
«Olga da — du vet naa vel det da — du vet
naa vel det, at jeg er gla i dig. End a Svanhild
da — tænker du det kanske, at jeg glemmer av
det uskyldige barnet mit. Det kan du væra tryg
for det, Olga — jeg skal nok ikke narre heller
bedrage dig — jeg skal nok holde det, som jeg
har lovt dig.»
«Aa stakkar —» Olga satte sig op og pudset
næsen. «Det er nok ikke du, som raar for det,
Anton.»
«Du faar huse paa en tingen da, Olga —»
Simonsen la en arm om hendes hals og tok om
Svanhild med den anden. Og han rettet sig og
satte maven ut: «Det er nok en, som er større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
