Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Simonsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Lokomotivet pep — der gik et rusk gjennem
toget — saa begyndte det at sige utover. Olga
og Simonsen fik op lommetørklærne og viftet til
hinanden — saalænge det kunde sees.
Toget suste avgaarde i den tørste bleke gry*
ning av dag — forbi villaerne utover Bækkelaget
— Nordstrand — Lian. Det lyste i ruterne op*
over her og der. Fjorden skimtedes isgraa neden*
under jernbanelinjen, med svarte øer utpaa.
Ufyselig. Simonsen sat alene i kupeen, suget
paa eigaren og saa ut av vinduet. Der kom
gaarder og skog, som svam forbi — graabrune
jorder med hvite snestrip efter akerrenen, svart
skog.
Ja naa var a Olga hjemme. Tro aa hun be*
stilte naa. Klædde paa Svanhild vel. Hun skulde
sy idag og, Olga, hadde a snakka paa. Saa sat
Svanhild paa gulvet bortmed vinduet og lekte med
de dukkefillerne, som faldt av. Naa var der
ingen pappa til aa gaa og ake med hende i slots*
parken.
Det lune værelset med de to hvite, varme
sengene — og lampen og sømmen utover og fil*
lerne paa gulvet, som en gik og vasset i — Svan*
hild bortmed vinduet — det velsignede barnet
hans.
Han saa hende sitte der saa stille med sit.
Av og til saa kom der en frøken Helium eller
en anden frøken og gav hende litt sukkertøi. —
Hun skulde nok savne pappan sin, Svanhild.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
