Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selma Brøter - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
at snakke om det paa den maaten, de gjør — og
evig og altid. Og saa er der aldrig nogen som
har attenteret at være fæle mot dem — og det er de
vist igrunden saa skuffet over, og de er saa nys*
gjerrige og snakker og præker og deler med hin*
anden den viden, de har faat plukket til sig hver
for sig paa anden haand. Saan som frøken Jahn
og frøken Brøter. Jeg forsikrer dig, der gaar ikke
en dag omtrent, i tetiden, uten de har no at for*
tælle, og altid er det noen fæle historier, som de
grøsser over. — Dengangen — før altsaa — jeg
vilde da ikke høre om denslags. Jeg vilde da ha
lov til at tro, at det var noget vakkert noget —
det der hemmelige i livet. Jeg kunde aldrig faat
mig til at snakke om det paa den maaten. Og nu — nu
synes jeg det er saa sørgelig at der er nogen,
som snakker slik—» hun kysset ham paa panden.
«Det er endda godt, hun er blit kvit den la*
ban av en bror tilslut,» sa Stener. «Og nu hun
er flyttet i pensionat — hvem vet, kanske Selma
Brøter kan faa sig en kjæreste, hun og —»
«Ja gud give. — Men jeg vil se det, før jeg
tror det. Hun har dette her udefinerlige ved sig,
du — liksom vorherre hadde skrevet paa hendes
pande, at hun skal returneres til ham i tidens
fylde like saa überørt av den jordiske kjærlighet,
som hun i sin tid ankom hit til jorden. Det er
vel det, søskendene har indset like fra først av
— siden de overlot hende at sørge for moren
først og saa efterpaa for broder Ludvig. Det
bæstet —»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
