Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selma Brøter - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
Seimas kjærlighetshistorie. Det eneste Alvilde i
det hele gad snakke om, var sine egne ulykker og
og særlig den tilstand, hun befandt sig i. Alle de
plager, hun i den anledning var underkastet, ut*
malte hun vidt og bredt og beskrev sine for*
nemmelser i de mindste detaljer. Og gang paa
gang fortalte hun Selma om de grufulde lidelser,
hun hadde utstaat for to aar siden, da hun hadde
faat et dødfødt barn, og hvor skrækkelig hun
gruet til at skulle til det igjen.
Selma var forresten fortærende interessert —
hendes inderlige deltagelse var blandet med en
viss pirrende grufuld spænding. Litt efter litt
kom hun sig ogsaa til at spørre søsteren ut om
et og andet av saanne ting, som hun noksaa gjerne
vilde ha litt rede paa, og som Alvilde beredvillig
gav oplysning om.
— Men hvordan et kvindemenneske kunde
holde ut noget slikt, begrep hun ikke. Og den
sene kveld i november, hun hadde fulgt med
søsteren i automobilen ned til stiftelsen, skjalvhun
over hele kroppen, mens hun trasket hjemover i
taaken og mørket. Hun blev ved at høre Alvil*
des saare ynken — og hun bad til Gud, alt hun
orket, at han maatte hjælpe —.
Hun var ikke av klærne hele natten — sat
alene og hutret og frøs; det var slukket i ovnen
og hun syntes ikke, hun kunde tænde paa og gjøre
det koselig for sig selv, mens Alvilde laa der*
nede og led —. Tænk om hun aldrig kom til*
bake — kanske døde hun i dette øieblik — aa
herregud, aa herregud, hjælp da —.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
